“Liselotte! Hvorfor kommer du? Du har da ingen tid i dag. Ja, vi ville da slet ikke se dig igen, så vidt jeg husker…!”
Nej, men ind imellem kommer jeg jo forbi i embeds medfør og det tog vældig lang tid at forklare, for sådan er vi mennesker indrettet. Vi putter folk i “kasser” bundet op på situationer, som gør det svært at få dem puttet ind i nye “kasser”.
PS – lægen kunne slet ikke finde rundt i det. Han skiftede mellem at spørge til mit helbred og siden min klients. Den slags er vanskeligt og krævede en ekstra forklaring til klienten, som forøvrigt ikke behøvede den slags oplysninger om mit helbred, hvis ikke det var fordi vi mennesker har tendens til at putte hinanden i kasser…
4 kommentarer
IL Kimporator
10. juni 2005 at 09:06“men jo alts? mest fra tv’et…. ”
Lad du bare v?re, visitsen, du er da en forh?rdet socialakrobat af v?rste skuffe ;)
Liselotte
9. juni 2005 at 19:48ha ha… ja, det er utroligt, som vi ind imellem lader os snyde af det ubevidste :-)
visitsen
9. juni 2005 at 17:35Jeg kan huske at jeg engang rendte p? en tidligere kollega inde omkring Amagertorv – kunne f?rst f? hende placeret da vi var kommet forbi hinanden og fik derfor altdrig rigtig hilst. Jeg havde s? travlt med at pr?ve at f? hende placeret, s? da jeg lidt efter var ved at st?de ind i Poul Nyrup (rent fysisk), kiggede jeg op og sagde “Gud, hej Poul – hvad laver du her?” for ham kendte jeg jo… men jo alts? mest fra tv’et….
Pernille
9. juni 2005 at 15:44Jamen – det har du da egentlig ganske ret i. Husker engang, jeg m?dte vores “kioskmand” p? hundeluftning i Parken (vi passede mit m?drende ophavs hund) og min f?rste tanke var faktisk: Hvad laver han her?? Svaret var naturligvis: Han lufter hund her, fordi han BOR her!! Jeg havde bare aldrig set ham udenfor kiosken f?r og syntes i ?vrigt, det var vildt besynderligt at se hans ben – de plejede at v?re skjult bag disken ;-)