Så kom det foreløbige svar

Endelig kom svaret. Ikke det svar vi havde håbet på, men i hvert fald et svar, som giver os handlemulighed. Vi fik, ikke overraskende, afslag på vores anke og den er derfor sendt videre til Det Sociale Nævn, som siden skal tage stilling til, om vores ansøgning har fået den behandling, den er berettiget til.

Det passer mig ganske fortrinligt. Jeg sover i tryg overbevisning om, at der er lavet så mange fodfejl i forbindelse med det her, at den nok skal falde ud til vores fordel.

Afslaget og dermed det videre forløb, betyder mindst 2 måneder yderligere, før svaret foreligger. Vi får altså ikke et svar, som kan anvendes i forbindelse med denne sommerferie, men det betyder også, at vi endelig kan begynde at handle.

Nu kender vi endelig vilkårene for dette års sommerferie.

Vi skal afsted 14 dage uden hjælper, hvilket indebærer, at vi SKAL finde et sted, som kan fungere for Alexander og hans familie. Et sted, som byder på fysiske rammer, som ikke smadrer vores rygge og samtidig giver Alexander fornemmelsen af at være med på ferie uden at være en byrde for sine forældre.

Det er vigtigt, at vi kan være sammen udenfor såvel som inde, så med behørigt hensyn til sønnike, kan det altså ikke foregå nordligere end sydtyskland, hvis vi skal være garanteret sommervarme uden for meget fugtighed.

Vi skal rejse i uge 28 og 29, så sandsynligheden for at finde en egnet feriebolig er vel forsvindende lille, men ikke desto mindre, kan vi da endelig begynde at lede. Vi gider godt, at du lige krydser fingre for, at vi finder et helt fantastisk sted, som alle andre feriehungrende danskere har overset…