Varmefri

Vejret endte jo med at v?re fantastisk og vi har nydt det. Faktisk burde vi have varmefri. Lige nu er solen p? vej ned og der bliver det smukkeste lys derude. Jeg elsker n?r m?rket falder p? og alt f?r tusm?rkelyd. T?t og intens bliver alting, b?de lugte, stemmer og mennesker bliver milde, n?r skyggerne bliver lange.

P? grillen ligger laksen og syder. M?ndene blev naturligvis ikke f?rdige til tiden, s? maden har m?ttet vente, men i stedet blev der s? alligevel tid til en banankage, som sikkert falder p? et t?rt sted, n?r vi engang tager hul p? kaffen.

Naboen er ovre. De f?r sig en snak om skur, v?ksthus og alt der imellem. Det er s? hyggeligt, n?r han kigger forbi. I aften skal han dog hente datteren, som lige nu er i gang med at oml?gge det meste af min have sammen med Oline.

De p?st?r det ender som en hule, men hvad forstand har jeg p? den slags. Ingen, if?lge de selvsikre damer i hvert fald…

M?ske burde jeg i virkeligheden have valgt en mindre kurv, for det her ser ikke ud af meget, n?r jeg t?nker p? de timers sved der ligger for enden af dem. I hvert fald er de f?rdige nu – allesammen.

M?ske der kommer flere til, men det bliver hverken i dag, i morgen eller i overmorgen, for jeg gider ikke mere lige nu. I stedet vil jeg g? op, hente laksen indenfor, hvor resten af maden allerede st?r og venter. Go’ aften derude…