Det gode liv…

Vi blev vækket i morges af en højlydt banken på døren. Vi havde glemt, at det er i dag, de starter med at reparere vores tag, som er temmelig medtaget efter orkanen.

Ja, det handler om have tålmodighed, når reparationerne kræver fagmænd, for de har haft travlt heroppe efter det døgn, som bl.a. kostede drivhus, tag og måske venskabet med Leo her på matriklen. Nu er de i gang og det med den største kran jeg længe har set. De kravler rundt oppe i en lille kurv med formentlig fantastisk udsigt over Østerådalen, men jeg misunder dem ikke. De får fred for mig…

En kollega kom forbi til en kop kaffe og en hyggelig snak. Hun havde mellemtimer, vidste jeg var hjemme og kom forbi med et godt brød og sit god humør, så det var en fornøjelse. Efter hun smuttede, ringede Hanne og den slags går ALTID galt for os, for det er jo ikke bare en lille hurtig besked vi lige skal aflevere. Nej, det er hele verdenssituationen vi er nødt til at vende og helst mere end én gang. Vi ender altid med at være blevet lidt klogere.

Siden har det været svært at komme i gang med noget fornuftigt, men det handler vist om, at jeg er doven i dag. Måske jeg tager et kig på illustrationen, som skal være færdig snart og så er der naturligvis altid lidt vasketøj at tage hånd om, specielt med ældstes trang til at dele sit fødeindtag med os allesammen med jævne mellemrum i disse dage…

Jeg NYDER mine onsdagsfri. Jeg NYDER dem i langt højere grad end jeg nogensinde havde forestillet mig, at jeg ville. De giver SÅ meget luft, at jeg næsten føler mig som et nyt menneske. De giver mig overskud og lyst, energi og glæde over livet og det trængte jeg ved gud til, da jeg endelig tog mig sammen og gjorde noget ved det faktum, at jeg var ved at vælte af for mange udefra kommende ting, som konstant obstruerede alt det jeg burde nå. Jeg når det nu og det er en god følelse.

Åh jo… livet er jo godt, når man vil det :-)