Ham morfar…

Han m? jo alligevel have v?ret noget af en hidsigprop, for at blive husket s?dan…

“Ja for satan, han var hidsig som bare fanden. De var sgu bange for ham allesammen. Selv ledelsen…”, var hans f?rste reaktion, da vi fik morfar placeret p? “kortet” hos De Smithske i ?lborg, hvor de ?benbart begge havde arbejdet for ?r tilbage.

Underligt som et menneske kan v?re s? forskelligt afh?ngigt af hvem det er sammen med. Nok havde manden temperament, men s? hidsig var han da heller ikke i mine ?jne. Alligevel ved jeg jo godt, at det iltre og kortluntede ikke stammede fra fremmede. Hans egen far var kendt i Holstebro og omegn for sit hidsige temperament. “Den gale bornholmer”, tror jeg morfar kaldte ham. En mand, som gerne tog sig en t?r over t?rsten “…og s? var det alts? med at komme af vejen, n?r han vendte hjem fra jernst?beriet…”, som morfar sagde.

Morfar st?r ude til h?jre, lige ved siden af sin iltre far

S?dan var det ikke med morfar. Han var en blid mand inde bag alt det h?rde og han har aldrig s? meget som l?ftet h?nden med os b?rneb?rn i n?rheden.

Han var et hjertevarmt menneske, som altid havde overskud til at hj?lpe dem der tr?ngte. S?dan var han nemlig ogs? hele sit liv. Den der altid var klar til at k?mpe for de svage og s? ellers tog sig en solid t?r over t?rsten den ene gang om ?ret, han tillod sig selv den slags udskejelser.

“Jo… han var en h?rd mand, men han var altid retf?rdig og beskyttede de som ikke selv kunne..”, var det sidste skudsm?l han fik med p? vejen, inden jeg forlod stedet og det er da egentlig ikke s? ringe en karakter at have, trods alt…