Sjovt som nogle ting ?tser sig ind i hukommelsen, mens andre bare passerer. Mor har v?ret her med en m?ngde gamle billeder fra min barndom og der er billeder, som v?kker helt konkrete minder om pr?cis det ?jeblik billedet er taget, andre giver mig en tur ned ad Memory Lane og andre igen siger mig intet, men jeg kan konstatere, at s?dan var virkeligheden engang.
Billedet ovenfor er af bettes?s og mig selv, sagde hunden. Vi sidder vist og spiser morgenmad og det foreg?r i k?kkenet i Lundsg?rdsgade, men jeg husker slet ikke det k?kken. Jeg husker til geng?ld br?dkassen og kan stadig lukke ?jnene og m?rke hvordan det var at tage fat i h?ndtaget og skubbe l?get op. Jeg husker ogs? stolene. Fornemmelsen af den hvide plastikkant, som gnaver bagp? benet, n?r man sidder og spiser. Hvordan den hvide plastikkant er hyggelig at nulre, n?r man keder sig og hvordan mor sk?lder ud, n?r hun opdager det.
Jeg husker bedre v?relset ovenp?. V?relset jeg deler med Annemette. Jeg husker til geng?ld intet andet omkring indretningen ovenp?. Jeg husker ikke hvordan vores badev?relse s? ud. Jeg husker svagt stuen.
Jeg husker Ann Sofia, som bor ovre hos hendes bedstemor, p? den anden side af gaden. Jeg husker hvordan vi fanger snegle i haverne og fodrer dem med rabarberblade. Jeg husker stadig hvordan den allerf?rste macaroni jeg nogensinde smagte gav mig lyst til mere. Jeg husker smagen af revet parmesan og fremmedartede krydderier. Det hele var taget med hjem fra Ungarn, hvorfra Bela, Ann Sofias far, var flygtet i 1956 da Sovjetunionen invaderede landet.
Jeg husker fars v?rksted i k?lderen. Det er lukket land for os, men udefra, siddende overskr?vs p? cyklen, kan jeg kigge ind og se ham bygge vinduer, d?re, m?bler og andet i tr?, som dufter helt vidunderligt, n?r jeg en sj?lden gang f?r lov at komme indenfor.
Jeg husker vildnisset nede bagerst i haven. Jeg husker smagen af ?blerne, som endnu ikke er modne, men alligevel frister over evne. Jeg kan endda lukke ?jnene og dufte dem endnu. Jeg husker s?mmet, som sidder i kanten af d?rkarmen p? vej ind i legehuset. Jeg husker hvordan det f?les at strejfe det med et sommerbrunt ben.
Jeg husker mor, som er i gang med curlerne. Mormor f?r ordnet h?r. Jeg husker Annemette skriger. Hun har ondt i maven. Jeg husker l?gen. Jeg husker hun bliver indlagt. Jeg husker det sm?blomstrede stof i k?lderen og de fine hjemmelavede pusleborde, som IKKE er til os, men til nogle andre b?rn. Jeg husker hvor overrasket jeg alligevel bliver juleaften, da jeg pakker mit op og finder ud af, at mor og far har snydt os.
Jeg husker, at vores tr?kvogn gnaver et bestemt sted inde i h?nden, n?r jeg tr?kker Annemette rundt i den. Jeg husker hvordan gel?nderet p? vej op ad trappen udenfor f?les i h?nden. Hvordan rustpletter giver en ru og prikkende fornemmelse.
Jeg husker en million sm? detaljer, men jeg husker ikke de ting jeg som voksen ville huske. Jeg husker ikke helheder, men jeg husker smagen af et rusten s?m, regnvand og umodne b?r.
Det er da i grunden fantastisk…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.