Når luften sitrer af indestængt og uforløst energi…
Når lyset bliver blidt og tusmørkeagtigt…
Når solsortene synger fra alle buske og træer…
Når stemmerne lyder på én gang uldne og sprøde…
Når det er lige før himlen åbner for sluserne, elsker jeg at være udenfor. Det vejr der er lige før torden og regn bryder løs, er det bedste vejr der findes. Jeg bliver blid og forføres af stilheden, lugten og lydene. Jeg betages af den lette og blide forårsregn, som falder på ansigtet, når jeg betragter skyerne, som snart giver slip på deres byrde. Jeg bliver forventningsfuldt stående længe og venter på bragene, mens jeg utålmodigt skuer mod vest, hvorfra skyerne langsomt bevæger sig ind over Aalborg. Jeg venter…
Gid fanden gider give mig noget med larm denne gang. Jeg elsker torden- og regnvejr og smider gerne alle kludene og danser regndans på terrassen, mens jeg synger den om nøgendanserinden, hvis det dog bare vil starte.
Helt ærligt, der findes næsten ikke noget bedre.
2 kommentarer
Liselotte
2. maj 2005 at 16:12Ja, for pokker… kom med den skylle, men det er nu ikke fordi jeg synes vi tr?nger til at f? renset luften. Det er fordi jeg ELSKER regn og brag – s? kom an ;-)
Anita
2. maj 2005 at 16:09Her venter vi ogs? temmelig t?lmodigt p? at f? renset luften og vi HAR endda danset den dans der forh?bentlig skulle til. Kom s? med den skylle…