Jeg står i egne tanker ude på Hadsundvej i en pause. Foran mig kommer et par gående og da han får øje på mig, smiler han bredt. Jeg smiler naturligvis tilbage. Jeg hylder princippet om gengældelse, når det kommer til smil og godt humør.
“Hej Liselotte”, lyder det så, da han er kommet tættere på. Jeg når at tænke, at den mand kender jeg jo et eller andet sted fra, men jeg kan ved gud ikke placere ham i nogle relevante sammenhænge og det er bare for pinligt, at spørge ham om hvorfra han kender mit navn, så jeg smiler bare og siger “Hej”, da de passerer mig.
Han smiler bredt og varmt. Det er SÅ TYDELIGT, at vi to bare kender hinanden og har gjort det HELE vores liv altså. Det får bare ingen klokker til at ringe og tæerne krummer sig sammen nede i støvlen, mens jeg desperat afsøger enhver krinkelkrog i hjernen, for at få placeret denne mand, som så tydeligt har noget sammen med mig. I hvert fald en fortid…
Pludselig går det op for mig og jeg begynder at løbe efter ham, hen om hjørnet de forsvandt ned ad for et øjeblik siden. Jeg råber “Hej Jens, undskyld, jeg stod og sov…”, en nødløgn, men jeg er pludselig kommet i tanke om hvem han er. Jens er en klassekammerat fra min folkeskoletid.
Jeg kunne ikke kende ham, men helt ærligt… er I klar over HVOR GAMMEL Jens er blevet?
6 kommentarer
Liselotte
3. maj 2005 at 10:38Jeg stod da bestemt i mine egne tanker – tror jeg nok ;-)
Yrsa – Jeg syn’s jo ogs?, at jeg ligner mig selv som 18-?rig, men det er nok ikke mig du skal sp?rge om den slags ;-)
javist
3. maj 2005 at 08:21Du er da ikke s? gammel – du stod da stadig i dine egne tanker ;-)
Yrsa
3. maj 2005 at 07:10Jeg har oplevet pr?cis det samme bortset fra at “den gamle mand ” ikke hilste p? mig. Jeg kunne bare se noget bekendt ved ham og pludselig gik det op for mig at det var en jeg have g?et p? HH med for 20 ?r siden ! Men bagefter kunne jeg ikke lade v?re med at grine – t?nk at den gamle mand har jeg g?et i klasse med :-) – hvor mange mon der ser mig og t?nker at den gamle kone har de g?et i klasse med ?? jeg synes jo stadig jeg ligner en p? 18 n? nej men s? 29 da
Anja
2. maj 2005 at 20:08Jeg ved ikke helt hvad som sker, men jeg ved bare – at jeg nok aldrig kommer til at tro p?, at jeg ?ldes! :D Det g?r til geng?ld alle andre.. “de ser sgu s? gamle ud!”…
Liselotte
2. maj 2005 at 15:23Hmmm… tror du jeg er blevet gammel ogs? lucie? ;-)
Ja, det er utroligt. Faktisk kunne jeg IKKE kende ham, for han er blevet massivt gr?h?ret og ?rene har sat spor i hans ansigt, men han var nu stadig en smuk mand – bare s? gammel pludselig :-)
Det var nu ogs? refleksionen efter m?det, som var morsom. Han var blevet gammel… ergo m?tte jeg v?re blevet gammel… og det kan jeg jo ikke forst? ;-)
lucie
2. maj 2005 at 15:20Ja, og du er lige s? gammel, tenk p? det. Men det er jo nogle menneske som nesten ikke forandre utseende opp gjennom livet. Andre blir ugjenkjennelige.