Jeg kan lide…

En af de ting som altid er spændende, når jeg ankommer et nyt sted, er bofaciliteterne.

Engang var det ligegyldigt. Det er det til i vis udstrækning stadig, men alligevel er jeg blevet magerligere med årene. Jeg kan lide, at tingene er i orden. Jeg kan lide, at der er et ordentligt badeværelse, hvor jeg kan få et varmt bad og vågne langsomt. Jeg kan også lide, at der er et køkken, hvor jeg kan føle mig tilpas med en kop kaffe mens jeg (måske) planlægger dagen, som ligger foran mig. Jeg kan lide, at der er et sted, hvor jeg kan sidde lidt inden jeg smutter under dynen og jeg kan bestemt lide, at jeg kan sove ordentligt i en seng, som byder mig velkommen.

Lejligheden vi boede i, var i 2 forskudte, men åbne etager og med glaspartiet som lyskilde til begge var det naturligvis kæmpestort og gav et fantastisk lys…

Udsigten inde fra lejligheden var fantastisk. Der var det smukkeste vinduesparti, som gav frit udsyn til gaden udenfor. I den travede turister i lind strøm. Transen i de høje pink stiletter løb forbi hvert og hvert andet øjeblik, mens han smilede og til sidst endda vinkede til mig, en eftermiddag, hvor jeg havde lagt mig for åbent vindue med en god bog oppe ovenpå.

Deroppe fra havde jeg fint udsyn over gadens gæster og jeg lå i den sene eftermiddagssol og hyggede mig, mens manden i mit liv fik sig en velfortjent lur ovre i sengen bagved sofaen, som tjente som rumdeler.

Lejligheden var forøvrigt fyldt med original kunst og et af billederne kunne jeg vældig godt lide. Det passede så godt præcis der hvor jeg var. Billedet stod for enden af vores seng, så det var det første jeg så hver morgen, når jeg slog øjnene op.

På køkkenbordet stod en smuk buket blomster og ventede og i køleskabet var både vin og øl, så det var en meget fin velkomst vi fik. Udlejer tog selv imod og forklarede indgående om kvarteret. Hun efterlod en mobiltelefon, så vi kunne ringe til hende, hvis der opstod spørgsmål eller problemer undervejs.

Ved bordet kunne vi sidde og hygge efter en lang dags oplevelser og det var her vi fordøjede Amsterdam i små bidder, inden vi indtog sengene efter en lang og intens dag.

Lejligheden havde, som mange lejligheder dernede, næsten ingen rumopdeling. Under- og overetagen var �ét stort rum, med undtagelse af badevrelset, som trods alt havde fået et par vægge til at omslutte bad og toilet.

Der var ingen dyre møbler, fint porcel�n eller andre ting, som ikke kunne bruges. Det var, som sædvanligt, en morsom blanding af lidt af hvert, som havde indtaget rummene dernede. Der var hyggeligt og det var det allervigtigste for mig, for jeg kan lide, at jeg føler mig hjemme og tilpas, når jeg skal bo ude.

Jeg kunne forøvrigt forestille mig, at der må være meget hyggeligt i lejligheden om sommeren, når det meste af front-partiet i vinduesvæggen bliver åbnet, for at lade lys og luft bemægtige sig de små, men meget hyggelige omgivelser.

Det er ikke sidste gang jeg kontakter Elzeline for lån af lejligheden. Jeg kunne lide den og jeg kunne lide kvarteret, som måske nok fordrer fornuft og omtanke, men til gengæld også giver indblik i et liv, som ligger temmelig fjernt fra mit her på matriklen…