Løbske anhængeranordninger

Starten på vores Amsterdam-eventyr startede forrygende morsomt. Oppe på Gugvej, lige overfor, ligger der en trailerudlejning, som tjener mangen en god skilling på at lade desperate weekend-fædre få en velfortjent pause, når de triller afsted med enhver nordjydes kæreste eje hægtet bagpå Opelen, for siden at bruge det meste af weekenden på at fragte alle mulige og umulige genstande ned på genbrugspladsen, hvor alle weekendens kvindesnaks-overbelastede mænd får sig en hyggesnak over diverse overfyldte containere.

Nu forlod vi jo ikke Gug i en weekend, men det var tæt på, for det var trods alt bededag om morgenen, så der var naturligvis gang i udlejningsforretningen ovre på den anden side af vejen.

Som vi svinger ud på vejen, forlader endnu en glædesstrålende lejer af et styk trailer matriklen overfor og idet han kører ud på vejen, får traileren sit hele eget liv. Den forlader, med dødsforagt skylder jeg at sige, bagenden af den hvide Opel og standser alene nogle meter henne ad Gugvej, lige foran vores bil, hvilket snart kunne have udviklet sig til en mindre katastrofe, hvis ikke det var fordi vi var de eneste, udover den uheldige lejer, som befandt os i området. Vi bremsede, undveg den vildfarne trailer og så med vantro den hvide Opel forsvinde i horisonten uden overhovedet at tage notits af den forladte og temmelig uhensigtsmæssigt parkerede trailer.

Vi skreg af grin 1 km længere nede af vejen, da vi kunne vinke til samme Opel, nu på vej tilbage i rasende fart, for ved rundkørslen længere nede af vejen havde han formentlig opdaget, at han var alene og ikke længere havde følgeskab af sit forhåbentligt mest svigefulde bekendtskab denne bededagsferie�