Det var dengang…

Nogle gange får jeg de mærkeligste e-mails. Det skete også ved midnatstide i går aftes. Et tjek i postkassen afslørede 3 e-mails, som ikke umiddelbart forklarede sig selv, så der var kun ét at gøre. Åbne dem og finde ud af hvad de gemte.

Den sjoveste var den med overskriften Vedr. punkt 32, som virkede temmelig suspekt, men alligevel pirrede min nysgerrighed temmelig meget. Der stod bare:

Jeg læste og undrede mig efterfølgende, for punkt 32 fik intet til at ringe. Jeg havde ikke, for nylig, skrevet noget diktatorisk pålæg med mindst 32 punkter til Kjeld eller andre, så det tog tid at finde ud af sammenhængen, men jeg fandt den!

Frem fra fortidens tåger dukkede min første store kærlighed. Jeg var omtrent 13 år gammel, min bedste ven hed Claus og vi var sammen dag og nat. Kærester var vi ikke, men jeg elskede ham højt og inderligt.

Claus havde en god ven, Kjeld, som til gengæld var for lækker. Rigtigt lækker!
Kjeld og jeg endte med at kæreste en kort periode og selv samme Kjeld gjorde sig altså fortjent til punkt 33 (ikke 32) på min 100-liste.
Fordi verden skrumper, var Kjeld kommet forbi min side og havde, tro det eller lad være, genkendt sig selv ud fra den sparsomme tekst.

Kjeld gav mig mit første tungekys. På hjørnet af Lundsgårdsgade og Nørretrandersvej stod jeg, uskyldig som jeg var, med min mini-cykel og var klar til at sige farvel, inden aftensmaden derhjemme skulle indtages.
Han ville kysse! “Et kys skader vel ikke”, tænkte jeg, uden at være forberedt på, at Kjeld var så langt fremme i skoen, at han kyssede på fransk. Det kan nok være, at han lærte mig et og andet dengang for så forfærdeligt mange år siden.

Efterfølgende postulerer Kjeld så, at jeg var “snerpet”, hvilket jeg skynder mig at blæse op i bredformat og på widescreen. JEG VAR SNERPET! Mor, hørte du det! Jeg var snerpet. Ikke bare genert eller en smule ung (her kan oplyses, at alderen var 13 år), men virkelig SNERPET.

Altså helt ærligt Kjeld. Hvad havde du regnet med?
Jeg var da en pæn pige� ;-)