Jeg skulle mødes med en kunde. En snak omkring forskelligt pr-materiale var påkrævet og hun foreslog, at vi mødtes hjemme hos hende. Jeg sagde straks ja, for det ville blive både praktisk og hyggeligt.
Det var kun en god ide i rundt regnet 3 sekunder, for så sagde hun: “Vi bor på 13. sal og der er en fantastisk udsigt over Limfjorden. Du kan godt begynde at glæde dig”. Jeg begyndte øjeblikkelig at svede tran alene ved tanken om at skulle i elevator og så endda til 13. etage, så jeg måtte skynde mig at få aftalt, at mødet blev holdt herhjemme. Hun accepterede da jeg forklarede hvorfor… og sagde så iøvrigt ikke mere om den sag, men jeg burde have vidst bedre…
Hun er terapeut.
Hun insisterer på, at vi skal “kurere” mig i næste uge.
Jeg sveder allerede…
Jeg er en tøsedreng ;-)
5 kommentarer
Puk
13. april 2005 at 07:47H? h? – s? kan du l?re det ;)
Typisk at skulle rende ind i en terapeut – men det ville da g?re det ulig noget nemmere, hvis du kunne komme af med skr?kke.
Held og lykke med kuren :)
Malene
13. april 2005 at 06:26Udsigten er den v?rd, at blive kureret.
Maltesen
13. april 2005 at 04:12Bare rolig, d?rene ud til altanerne er lukket og l?st. Jeg lider selv af h?jskr?k i den grad, men har b?et v?ret deroppe i forbindelse med arbejdet, og desuden sprunget bungy jump i K?benhavns Havn. H?jdeskr?kken er der stadig.
Liselotte
12. april 2005 at 21:17?h ja… og selvmorderne stod engang i k? derude, men jeg kan garantere, at det aldrig ville blive mig der stod og ventede ;-)
Maltesen
12. april 2005 at 20:57N?r du har v?ret oppe p? 13. sal, har du hermed en invitation til at komme en tur til K?benhavn og pr?ve Domus Vista. Der er kun 29 etager…