6

Vi bruger ikke…

I vores familie, bruger vi ikke telefonsvarer. Vi gider ikke. Det giver kun ekstraarbejde med at ringe tilbage til alle de mennesker, som ringede mens vi var ude. Ringer du til mig og er jeg ikke hjemme, kan du v?lge et af to. Du kan sige til dig selv, at det ikke var rigtigt vigtigt og lade det blive ved det, eller du kan sige til dig selv, at det var meget vigtigt og at du derfor m? ringe tilbage senere.

Vi bruger heller ikke andres. Vi er latent d?rlige til den slags. Det er et familiesyndrom. Vi ringer op, afventer svar og g?r s? direkte i limbo og fryser fast i sekunder, inden vi teatralsk kaster r?ret p?, mens vi indigneret skriger: ?Det var en telefonsvarer!?.

S? nikker resten af familien indforst?et, men vist ogs? kun resten af familien.

De fleste fatter ikke, at vi ikke kan tage os sammen og hoppe ind i det nye ?rtusinde, men vi kan ikke finde ud af det. Vi fryser fast som et ?jebliksbillede p? en d?rlig parodieret Mr Bean. Vi er notorisk kendte for vores tunge ?ndedr?t ? der findes mennesker i Danmark, som automatisk ringer tilbage til os og sp?rger hvad vi ville, n?r de endnu en gang finder en besked, som i mist?nkelig grad kan minde om alt andet end det den er, nemlig angstens anstrengte fors?g p? at tr?kke vind.

Det er frygteligt pinligt, men til geng?ld vil jeg sv?rge p?, at vi pr?ver hver eneste gang? og jeg lover, at nok skal blive bedre. Engang.

Findes der mon terapi mod telefonsvarerfobi?

Du vil sikkert også kunne lide