Det er sj?ldent jeg m?der ledere, som ikke engang har gennemslagskraft nok til at n? ud over deres egne skosnuder, men i dag skete det og den slags kan ende i en katastrofe, hvilket det her ogs? n?sten gjorde. Dog ikke helt, han reddede den p? m?lstregen, men ikke desto mindre forundres jeg, for hvordan skaber han plads til sig selv i st?rre sammenh?nge. Hvordan f?r han gennemslagskraft nok til at v?re vision?r og nyt?nkende? Hvordan begejstrer han sine medarbejdere? Hvordan f?r han indf?rt nye tanker og ideer? Ja, jeg kunne blive ved, men den slags undrer mig.
Jeg forventer begejstring fra ledere. Jeg forventer nok alt, alt for meget…
2 kommentarer
Liselotte
9. april 2005 at 14:30Jeg savner begejstring. Begejstret kan jeg sagtens blive… og formidle og jeg er vist nok kvinde, s? begejstring handler ikke om k?n, men om passion.
Omkring ledere generelt, s? er jeg ikke enig. Det er ikke entydigt, men jeg giver dig ret i, at i de “bl?de” fag ses en tendens i retning af det du beskriver…
Kimporator
9. april 2005 at 14:19Lad mig bare sige at gode ledere er en magelvare. Feminismen har udraderet de gamle hanbavianer der kunne, og erstattet dem med alskens psykologisk mumbo-jumbo som kvinder og b?sser kan lide det. Resultatet er jo at dem der bliver ledere, er dem der er gode s?lgere, ikke dem der er gode ledere.