Vi skal have bål. Nederst i haven er de gået i gang. Jeg bliver forskrækket over at se, at det tilsyneladende er noget genetisk. Det med at elske bål og ild, altså.
Jeg burde måske have tjekket inden jeg slog til, men dengang var der en vis charme ved den entusiasme manden kunne opbygge i forbindelse med udsigten til ild. Jeg havde dog trods alt været spejder, så fascinationen af flammer der kaster sig over godt tørt træ forstod jeg. Til dels da. Alligevel skulle jeg måske have bedt om pyrotekniske specifikationer inden jeg lagde billet ind…
De står dernede allesammen. Bygger KÆMPE bål, som med lethed matcher de fleste større Sankt Hans arrangementer. Om lidt sætter de ild til det og så beder jeg en stille bøn på Leos vegne… og holder telefonlinien åben. Direkte adgang til 112 kan vise sig at være praktisk.
Jeg har fået tjansen med at kaste en snobrødsdej sammen. Det passer mig fint. Det er ikke mine gener, der kalder på ild og røg…
2 kommentarer
Liselotte
26. marts 2005 at 16:48Du ka’ da bare komme forbi. Her er br?nde til mindst 30 b?l endnu :-)
visitsen
26. marts 2005 at 16:31?v! … jeg elsker ild…