23

Menneskehandel anyone?

image

Så landede det endelig fra San Fransisco. Jeg hentede det tidligere i dag, inden jeg slæbte den stakkels hemmelige og kidnappede blogger gennem hele Ålborgs indre.

Jeg legede tour-guide og forsøgte mig ud i diverse historiske anekdoter, men her er jeg kommet til kort. Intet imponerede og historiske unøjagtigheder blev noteret og påtalt øjeblikkelig. Det er ikke let.

Til gengæld tog vi forbi Anita og Oles kærlighedsarne, nemlig Konrads, hvor vi indtog en trist – ja, jeg er nødt til at sige det, Clubsandwich, men til gengæld et glas fantastisk juice – det kunne de da lave uden at ødelægge fornøjelsen ved det.

Hjemme igen kan jeg konstatere, at Kenneth gerne ser at vores kidnappede blogger bli’r byttet. Hun gi’r ham ikke ret! Er der nogen der melder sig frivilligt til en lyssky menneskehandel?

Du vil sikkert også kunne lide