Puha… stress var ved at overtage mit klarsyn, for der var jo lige en påske-overraskelse, som skulle være færdig inden jeg i morgen forlader matriklen for at tage til hovedstaden. Afbrudt af en banken på døren, var jeg klar over, at de sidste forberedelser måtte vente og ganske rigtigt. Hele formiddagen har været brugt på fremtidssikring.
Fremtidssikring kan være mange ting, men for mig handler det i høj grad om at hvile i sikker forvisning om, at økonomi ikke skal formørke alle de skibe jeg planlægger at sætte i søen. Vi snakker ikke i morgen. Vi snakker i årene der kommer, så det haster ikke, men det er rart at have styr på den slags, når man ind imellem fortaber sig i mindre praktiske ting – og det gør jeg. Jeg bygger luftkasteller og drømmer.
Nu er et af skibene sat i søen. Det skal skabe økonomisk tryghed, så de resterende ikke går på grund. Det er en rar fornemmelse.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.