Mus og mænd

Så er han her igen. Der er ingen tvivl. Vi kan høre ham rumstere hver aften.

Nu skal det ingen hemmelighed være, at jeg er omgivet af spændende mennesker og vi er allesammen udstyret med hver vores fobier. Mine er utallige og ganske problematiske med mellemrum. Specielt elevator-skrækken er upraktisk, når man arbejder ganske ofte på sygehuset, hvor de har valgt at bygge i højden og ikke bredden. Højdeskræk, klaustrofobi og udtalt angst for snæversyn er nogle af de andre, men jeg er dog ikke bange for ham, vores lille gæst.

Det er manden til gengæld. Fuldstændigt irrationelt er han ved at DØ AF SKRÆK ved tanken om, at vores lille gæst springer ud i ansigtet på ham. Hvad han har forestillet sig, at den skulle gøre ved ham, ved jeg ikke. Måske vansire den lydefri ansigtshud, skambide hans næse eller bare helt banalt DRÆBE ham.

Han er ikke den første mand med museskræk jeg har mødt.

Min far havde samme uforklarlige angst for det lille dyr, som min mand lider af.
Han iførte sig – og jeg lyver ikke – fullface styrthjelm og tunge, tykke arbejdshandsker, når han skulle ind i skabet for at sætte fælder op, for tænk om den pludselig sprang ud i hovedet på ham…

I et tidligere liv, har jeg drevet manden her i huset ud i nogle ganske grænseoverskridende handlinger helt uden skelen til hvor frygteligt det må have været for ham.

Det var når jeg endnu en gang havde fanget en lille mus i en af mine utallige fælder og jeg så insisterede på, at den skulle køres op på Bellahøj og sættes ud i friheden.
Altsammen skulle ske inden manden skulle på arbejde, så han kørte tidligere end ellers – musen sad angst på forsædet og kiggede ud af fælden, mens manden formentlig har været ved at kaste op af angst for den skulle slippe ud… i bilen… under kørslen!

Bagefter kan jeg grine af det, men også tænke at den cocktail af mus og mand kunne have forårsaget de frygteligste ulykker i den tunge morgentrafik oppe på Frederikssundsvej. På den anden side set, var han jo selv ganske god for lidt drama i ny og næ. Det kan ingen tage fra ham og musen… den skal jeg nok sætte ud denne gang. Jeg lover det.