Pjoskestrikken

Pjokket har oplevet en sand gaveregn til aften. Begavet med diverse tyggeaggregater har han været lykkelig grænsende til det lalleglade de sidste mange timer, men den slags har det med at hævne sig.

Maven gør knuder og den bette ønsker udetid, hvilket ikke er et urimeligt ønske. Det er bare enormt ubelejligt, men så er det jo pokkers heldigt, at gaveregnen også indeholdt en ny strik til stunderne uden opsyn.

Ja, det er ikke let, for det er ikke nogen nem opgave at finde snor tilstrækkelig blød til et hurtigt råbåndsknob, men samtidig ubrydelig som den bedste stållænke, men det lykkedes faktisk tidligere i dag, så lige nu har jeg en lykkelig hund – endelig, endelig har han igen mere end 3 meter snor at bevæge sig rundt på.

Nå ja, det tog ham ganske vist temmelig lang tid at indse, at der nu var 15 meter snor i stedet for de tidligere 3, men det skal ingen hemmelighed være, at han ikke er verdens klogeste hund. Til gengæld er han dejlig, velduftende, smart, glad, kærlig, trefarvet og min.

Fort Knox, som strikken er døbt, er vi glade for. Vi skal jo nødig have flere irriterede naboer lige nu og hække dækker så lemfældigt på denne årstid. Kom nu forår – vi har brug for dig!