3

Det drømme er gjort af…

At længes mod sommer er normalt ikke noget jeg bruger en masse energi på, men med forsigtig planlægning af dette års sommerferie kommer også længslen efter duften af lavendel og rosmarin, varmedis og kold rosé købt ved en stalddør.

Friske fisk og solmodne grøntsager grillet i selskab med friskplukkede krydderurter – alt sammen nydt under åben himmel. Lange nætter i månelys og nøgen hud – snak til ud på morgenstunden, hvor ungerne kalder forsigtigt for at starte en ny dag i voksnes halvtrætte selskab og lader det være okay.

Middelhavets bølger der kærtegner sommerbrune tæer, stukket dybt ned i sandet mens man med gys venter på vandet, der skal slikke op ad ben og lår. Lyden af solbrune legende børn, som sprøjter og løber, griner og leger og lyden af voksne, som pludselig husker hvor sjovt det er, at lege et-tag-fat i strandkanten.

Røde, varme kinder og godnathistorier, som ender i grin, gys og kildeture. Oliven og mandler, hjemmegjorte drinks i umage køkkenglas og isterninger som aldrig rækker. Opvask, som ender med at blive hyggeligt. Brusebade til lyden af cikader, der synger aftensang og efterfølgende tørring i døren med udsigten ud over vinmarkerne, hvor Madames vildsvin går og grynter.

Tid…

Du vil sikkert også kunne lide