– eller man kunne også sige: “Bliv aldrig glarmester på cykel”…
Min oldefar døde, fordi han var glarmester på cykel…
Sådan så verden ud fra min farmors lænestol og følelsen af uretfærdigt tab forlod hende aldrig. Hun holdt meget af sin far, så det var forståeligt, at hun kunne synes livet var uretfærdigt, når hun skulle miste ham så tidligt i sit liv.
???Jo Liselotte, hans ulykke var, at han var glarmester på cykel. Det skal man ikke være. Det dør man af, hvis man er uheldig…???
Forklaringen er næsten obligatorisk, når påstanden er, at han døde af at være glarmester på cykel. Faktisk er den fortvivlende enkel og tillige med sand. Han døde virkelig af at være glasudskifter med pedaler.
Han ernærede sig som glarmester på egnen omkring Gunderup og Fjellerad, som er små landsbyer ikke særligt langt fra hvor jeg nu bor. Ude på landet, er det. Gårdene ligger stadig spredt derude, men formentligt i reduceret antal. Dengang har der sikkert været masser af lader og staldbygninger, som kunne trænge til en rude i ny og næ og det var i den forbindelse min oldefar tog cyklen og trampede ud af landevejen, for at tjene lidt til familiens overlevelse.
Farmor fortalte med ærefrygt om den hjemmelavede kasse, som stod foran på cyklen. I den opbevarede han alle ruderne, som skulle udskiftes. Den kasse var forbudt for børn, for man kunne komme grueligt galt af sted, hvis man skar sig på skidtet.
En eftermiddag kom han ikke hjem. Til gengæld kom en af naboerne rendende ind på gårdspladsen, mens han råbte ???Skynd dig at gøre klar. De kommer med ham nu. Han er styrtet på cyklen???, hvorefter flere af de omkringliggende naboer kom hjem med min oldefar, som var frygtelig tilredt efter et styrt på cyklen.
I hastværk havde han overset et hul på en af de nærliggende markveje, hvorefter cyklen var styrtdykket med det resultat, at han var styrtet forover og direkte ned i kassen med glas.
Lægen blev tilkaldt. Glassplinter blev fjernet. Han blev syet på kryds og tværs, men havde mistet frygteligt meget blod og efter nogle dage stødte der betændelse til og det var enden på oldefars karriere som glarmester på cykel. Han døde inden en uge og det var jo i virkeligheden fordi han var glarmester på cykel, så det kan vi ikke anbefale…
6 kommentarer
Liselotte
17. februar 2005 at 11:35Ja, det kunne man jo v?lge at g?re, men jeg kan ikke give dig noget svar. M?ske havde han ogs? en kasse der. M?ske havde han intet at montere kassen p?. M?ske var det mest praktisk at have den omme foran, s? han kunne holde ?je med glasset. M?ske, m?ske og m?ske…
Desv?rre er der ikke nogen at sp?rge om det l?ngere :-(
erlando
17. februar 2005 at 11:32Man kan i bagklogskabens ubehageligt skarpe lys stille sig selv det sp?rgsm?l der lyder, hvorfor han dog ikke havde kassen bagp? cyklen..?
Liselotte
17. februar 2005 at 10:57Ja, jeg tror det Simon… ;-)
Simon
17. februar 2005 at 10:43Heldigvis er den levevej idag ret anderledes. Og man kan s? vidt jeg ved endnu ikke tjene nok penge ved at l?be med sakse. S? m?ske er der h?b for os alle endnu ;)
Liselotte
17. februar 2005 at 10:41Ja, for jeg er n?dt til at sige, at det her… det er ikke anbefalelsesv?rdigt… ;-)
Pernille
17. februar 2005 at 10:37Jeg vil lade det gode r?d g? videre til kn?gten, der endnu ikke har bestemt sig for sin fremtidige karriere :-)