Allerførst…
Jeg ELSKER æg!
Dernæst…
Undskyld!
“Hvad kunne du tænke dig at spise i dag?”, kan ikke bare besvares med et “Hmmm… noget med æg…”. Det er ikke et svar, som er specielt brugbart og slet ikke hvis man stort set hver eneste dag året rundt, står med ansvaret for kødgryderne på matriklen. Jeg havde bare lyst til æg. Undskyld.
Næste gang lover jeg, at jeg udførligt skal forklare dig, at det jeg i grunden har lyst til er pirogger med et fyld af hakket oksekød, fintsnittet grønt, spidskommen og kanel, hakket hårdkogt æg og yogurtdryp som prikken over det berømte i.
Eller måske græske frikadeller, som er en af favoritterne, men alt for sjældent på middagsbordet, hvilket har en helt logisk forklaring. Det er kun mig, som laver dem…
Okse- eller lammefars krydres rigeligt med bl.a. hvidløg og frisk persille og svøbes rundhåndet om et i forvejen hårdkogt pillet æg og steges sprødt på panden. Tilbehøret kunne være kartoffelbåde, oliven og soltørrede tomater overhældt med en god sjat olivenolie, et rundhåndet drys rosmarin…
Jeg lover at sige det og ikke bare “…noget med æg” næste gang du spørger. Jeg lover det.
Hans hævn? Hmm, suppe :-(
2 kommentarer
Liselotte
16. februar 2005 at 06:31Ja, du har ret… som s?dvanlig… men vi la’r den lige st? et ?jeblik, for ?g(te) er det…
erlando
15. februar 2005 at 23:21Pst.. Det er enten “Egg goes in here” eller “Eggs go in here”..
Nu skal jeg nok g? v?k..