Verdens Tag

Jeg er fascineret at Tibet. Jeg er sikkert ikke den eneste. Jeg er fascineret af naturen, men ikke mindst af de mennesker, som overlever på Verdens Tag, i et land hvis klima slider mere end almindeligt på både mennesker og dyr.

Jeg fascineres og frastødes af landets historie. Jeg er dybt betaget af tanken om, at der er så meget spirituel viljestyrke samlet på ét sted på trods af de trange og vanskelige vilkår. Jeg betages af munke, som vier hele deres liv til en tro, som på én gang er så uendeligt krævende og alligevel så simpel.

Munkene på billedet sidder i Jokhang Templet i Lhasa (Guds Sted), Tibets helligste tempel, hvor de studerer buddhismen. De studerer utrætteligt med kun ét mål for øje; Nirvana, hvor selvet bliver et med den højeste åndelige bevidsthed. Det er da fantastisk med den slags dedikation hvadenten man tror på det eller ej.

Jeg ville gerne give min venstre arm (Ja, det er den dårlige. Jeg er jo ikke dum) for et besøg i Tibet…

Har du lyst til at læse mere om kvinder og buddhisme, kan jeg anbefale denne side, som er temmelig omfattende og så gør det ikke det mindste, at den tillige med er smuk.