1

Sikke det går…

Sikke en luksusdag. Allerførst besøg af en kvinde jeg er meget glad for. Hun er klog, omsorgsfuld og begejstret. Jeg kan lide hende, fordi hun altid får mig til at tænke på det, som er vigtigt. 3 timer i godt selskab blev det til, men det er slet ikke slut endnu.

Vi gør alvor af det i aften. Hanne arrangerer, så endnu ved jeg ikke hvor vi skal plage livet af de andre gæster, men et er sikkert. Det bliver ikke kedeligt. Jeg glæder mig til endnu mere god dag :-)

Morgenen blev forøvrigt tilbragt i køkkenet. Med venlig assistance fra manden i mit liv, lykkedes det mig at få bagt 3 gode grøntsagstærter, lavet en tomatsalat og dermed kvalificeret mig til titlen som “Årets bedste mor/kone”, for nu er der så sikret aftensmad til resten af familien, når jeg lidt senere tager ud for at dyrke grinet. Jeg er nu rar… nogen gange…

Åh jo… så har jeg også fået sat stemme på Grith. Hun ringede og det var faktisk rigtigt dejligt sådan at “få sat ansigt” på… eller stemme, hvis ret skal være ret :-)

Du vil sikkert også kunne lide