Jubi…

Endnu en gang har det vist sig, at jeg har en fantastisk chef, som altid bakker op omkring sine medarbejdere, når de har behov for det.

Min arm driller mig fortsat, men jeg tror faktisk, at træningens gode effekt begynder at sætte ind nu, så jeg er fortrøstningsfuld. Når det er sagt, så har min største forhindring været at overvinde den dårlige samvittighed over endnu en gang at være hjemme i stedet for på arbejde og derfor ringede jeg i går, for at prøve at lave en aftale omkring næste uge.

Mit forslag var, at jeg startede lidt blidt op, for at se hvad armen siger til det. Jeg ved godt, at den langtfra er rask endnu, men den er i bedring og med et arbejdsuge som tager hensyn til det, ville jeg gerne prøve at starte op fra på mandag. “Jamen naturligvis. Jeg ringer med det samme og giver dem besked om at lave sådan en uge til dig”, var hendes svar.

Sådan! Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen og det er bestemt også hendes fortjeneste :-)