Jeg har brug for, at mennesker kan være spontane. Bare ind imellem. Ikke nødvendigvis hele tiden…
Jeg duer ikke i selskab med rigide planlægnings- og forberedelseskrævende mennesker, når jeg skal have det sjovt.
Skal jeg bare have det, kan jeg godt.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
5 kommentarer
Liselotte
7. februar 2005 at 10:27Hmmm… jeg HAR jo f?et nok, alts?… ;-)
Anja
7. februar 2005 at 10:04H?h.. s? lad os bytte hjem en uge, s? har du i hvert fald f?et s? hatten passer! Og jeg taler IKKE om spontaneitet.. men om rigide planl?ggere … husk lige.. jeg vil IKKE v?re til stede :-D Ellers ville jeg ?del?gge indtrykket *LOL*
Liselotte
7. februar 2005 at 08:40?h ja… det har du ret i erlando, men oplevelsen i sig selv, kan jo alligevel v?re meget mere v?rd end de opringninger… s? det… ;-)
erlando
7. februar 2005 at 07:33?konomisk spontanitet kan til geng?ld give mindre behagelige telefonopkald fra bankr?dgiveren… :oP
Anita
6. februar 2005 at 22:28Ja det kan vi hurtigt blive enige om. Det giver en velsignet frihed at kunne v?re spontan engang imellem og ikke h?nge sig s? meget i kalenderens sider :o)