Tænk engang Alexander, du fylder 15 år i dag. Jeg var så uendelig tæt på at miste dig forleden, så i dag synes at være en endnu større festdag end den ellers ville have været.
Du har nu levet 10 gange så lang tid, som lægerne i sin tid spåede. Jeg tænkte ofte, da du var mindre, at ville det dog bare ske, skulle jeg aldrig bede om mere. Sådan er det slet ikke.
Jeg ved godt, at vi ikke har de bedste odds, men jeg beder alligevel om, at få lov til at beholde dig uendeligt mange år endnu. Af ganske og aldeles egoistiske årsager, for sådan er det vel, når man elsker…
Jeg har så uendelig meget at takke dig for. Jeg husker endnu den februar-morgen hvor din far og jeg kørte gennem Utterslev Mose mod Herlev hospital. Jeg husker hvordan vi på turen derud nåede at snakke om, at nu ville vores liv for altid være forandrede. Vi havde ingen anelse om hvor forandrede.
Vi havde ingen ide om den tid der fulgte og de år der siden er passeret. De år, som har kostet så mange tårer, men også har givet så uendelig meget dyrebart når det kommer til forståelse af noget så stort som livskvalitet. Det har du nemlig masser af, på trods af alle de udfordringer du møder hver eneste dag i dit liv.
Du er begavet med et fantastisk humør og en lune så fin og raffineret, at man skal kende dig godt for at se den i fuldt flor. Du har den smukkeste latter i verden.
Du bidrager hver eneste dag positivt til utrolig mange menneskers liv. Du har lært os alle så meget om det gode liv. Om at rumme tapperhed, livskraft og vilje. Om ikke at give op.
Du har lært mig, at livet er så uendelig kort, så man hver eneste dag skal gøre en indsats for at få det absolut bedste ud af dagen inden den forsvinder. Du har lært mig, at de allerbedste stunder, er dem man tilbringer sammen med mennesker man elsker. Det er ligegyldigt hvad man kan eller ikke kan. Man kan elske hinanden. Det er det allervigtigste.
Du har også lært mig, at der ikke er grænser for hvor meget vi mennesker kan rumme. Du har vist mig, at der dybt i mig ligger urkræfter gemt, som jeg slet ikke anede jeg indeholdt. Du har lært mig, at jeg aldrig må give op. Det er dig, der har lært mig, at der altid er noget at kæmpe for.
Jeg elsker dig og jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at du havde så stor tiltro til mig, at du valgte mig som din mor. Du skal vide, at jeg hver dag gør mit bedste, for at leve op til dine forventninger.
Hjertelig tillykke med den fødselsdag jeg har glædet mig til i 15 år. Jeg vil altid elske og beundre dig.
Din mor
13 kommentarer
Liselotte
6. februar 2005 at 21:19Det lyder til at have v?ret alletiders f?dselsdagsfest I har haft. Tillykke med ham! :-)
Yrsa
6. februar 2005 at 20:45Ja s? sidder jeg her s?ndag aften med t?rene l?bende ned af kinderne. Jeg har sagt det f?r men siger det igen – du kan det med ord.
Tillykke med ham i g?r endnu engang 15 ?r er vel n?sten voksen. (S?dan f?lte jeg det i hvert fald den gang – ja jeg KAN huske det). Andreas har haft en FED f?dselsdag i dag – han var helt klar over han var midtpunkt, men kiggede lidt p? g?sterne som jo kom udkl?dte til f?dselsdagen i dagens anledning :-) Der var b?de heske, drager og riddere og s? en enkelt prinsesse eller to :-)
Liselotte
6. februar 2005 at 13:59Tak skal I allesammen have for jeres hilsner – Alexander er nu en stor, nyklippet og gave-rig ung mand p? hele 15 ?r – han havde en god dag :-)
Nilleper
6. februar 2005 at 12:26Jeg sidder her og kniber en t?re – fordi det er s? utrolig smuk skrevet. Hjerteligt tillykke med de 15 ?r Alexander..
Sherry
5. februar 2005 at 13:55Hjerteligt tillykke med f?dselsdagen, Alexander :o)
Jeg h?ber du f?r den hyggeligste, dejligste og bedste dag.
Og til for?ldrene: I har om noget, forst?et hvad livet drejer sig om. Det g?r glad indeni at l?se dine ord, Liselotte. Tillykke med jeres s?n.
Jie
5. februar 2005 at 12:26Hip-Hip-Hurraaa – Tillykke Alexander – H?ber du f?r en dejlig dag :)
Ogs? tillykke til for?ldrene og lilles?ster.
Liselotte
5. februar 2005 at 10:30Tak skal du have Frederikke – vi vil g?re vores allerbedste :-)
Frederikke
5. februar 2005 at 10:12Tillykke til Alexander med dine 15 ?r!
Tillykke Liselotte til dig og din familie. Egentlig presser der sig mange flere ord p?, men lige nu er det slet ikke vigtigt.
Jeg h?ber, at I alle f?r en god dag!
Liselotte
5. februar 2005 at 08:58Tak skal I have allesammen. ?ldste har sovet l?nge og ligger nu inde i sengen og hygger sig efter f?dselsdagssangen (den stakkel, at skulle uds?ttes for det…). Han gider kun hygge i dag, siger han…
Der ligger gaver og venter, s? han skal vist snart tvinges til at st? op, for det er da ogs? at hygge, at skulle pakke gaver op… ;-)
Patricia
5. februar 2005 at 08:36Stort tillykke med f?dselsdagen, Alexander! Og rigtig god forn?jelse med fejringen til hele familien! ;o)
Pernille
5. februar 2005 at 07:23Rigtig mange gange tillykke med f?dselsdagen, Alexander – jeg h?ber du nyder den i fulde drag ;-)
Liselotte – det er da vist kun dig, der kan f? mig til at vande h?ns klokken d?d en l?rdag morgen. Tak for det :-)
Thea
5. februar 2005 at 07:11Hjertelig tillykke Alexander, jeg h?ber du f?r en rigtig dejlig dag.
Liselotte, hvor er det bare smukt skrevet, det er lige s? de sm? h?r rejser sig.
Ole
5. februar 2005 at 05:43Tillykke til Alexander – og hans for?ldre!