Jeg indrømmer det. Min ynkelige undskyldning for en hund er dum. Ikke bare dum, men nærmest totalt blottet for selverkendelse. Han har endnu ikke fattet, at han er en hund. Han tror tilsyneladende, at han er helt og aldeles berettiget til at gøre indhug i den i forvejen massive udskrivning det er, at holde tøj på kroppen.
Jeg tog et billede. Så ka’ han lære det.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Liselotte
30. januar 2005 at 15:34Kirstine – Ekstraudstyr: S?lvstjerne p? brystet… er det s? tatoveret i dyrets tynde hud eller broderet med nydelige korssting. Hvis det er noget der bare kan sammenlignes en lillebitte smule med en ?gte sherif-stjerne, er jeg sikker p?, at han er liebhaver…
Grith – det er vist kun hvis han er heldig og komme med p? sommerferie… og jeg er efterh?nden meget i tvivl. Han svigter gang p? gang. Stribede underbukser og en logrende hale hver gang der kommer fremmede p? matriklen er ikke ligefrem befordrende for et velvilligt kig p? hans ferieans?gning – jeg si’r det bare…
Grith
30. januar 2005 at 15:15Jeg er sikker p? at han foretr?kker hawai-skjorte og en hat af en art:-)
Kirstine
30. januar 2005 at 14:52Jeg er synsk. Jeg kan lige s? tydeligt m?rke at din vovses h?jeste ?nske er et camouflaged?kken fra Oompa.
Alt andet end stribede underbukser, faktisk.