Jeg tog en enkelt tolkeopgave i dag, inden jeg sygemeldte mig officielt. Det var en ganske kort en af slagsen, så det var overkommeligt, men… det gav dælme ondt i armen og specielt er følelsen af sovende fingre en anderledes oplevelse, som jeg sagtens kunne være foruden.
Jeg har fået øvelser, som skal afhjælpe problemet, men som sædvanlig brillerer jeg ved at have mindre end lidt tålmodighed. Desperat sidder jeg efter 2 omgange øvelser og klager over, at de ikke allerede har kureret armen og forøvrigt også resten af kroppens skavanker. Det skal jo blive bedre NU og ikke om 1 uge. Lige NU!
Forøvrigt bli’r jeg på det nærmeste ulidelig, da det går op for mig, at jeg intet kan foretage mig uden at belaste venstre arm, hvilket må siges at være forbudt lige nu. Du godeste, hvor man dog bruger den arm til alting. Selvom jeg ikke er en haj, når det kommer til at klapre på et tastatur, så er jeg dog gået i gang med at bruge begge hænder, men dette indlæg er skrevet på bedste beskub… med højre hånd og fremskudt underlæbe. Den slags tager tid. Meget tid…
Rengøring, tøjvask… nå ja, alting begrænses af den venstre arm, som praktisk nok, minder mig om sin eksistens konstant, når jeg i et øjebliks glemsomhed begynder at strække den i gammelkendte positioner, som den nu protesterer massivt over at indtage. Jeg lærer af det her.
Tålmodighed er nødvendigt, når man skal forcere de forhindringer kroppen ind imellem byder på. Jeg har jo været der én gang før, så denne gang går det vel også. Hellere dette end ikke at kunne gå en tur i snevejret, som lige nu ser ud til at etablere sig udenfor mit vindue. Den slags kan jo gøre glad…
For pokker hvor jeg glæder mig til aftenturen, weekenden og… ja, det hele vel… :-)
9 kommentarer
Grith
30. januar 2005 at 12:15S? er jeg mere rolig:-) Jeg h?ber vi f?r dit fede grafik p? idag:-)
Jeanne :o)
28. januar 2005 at 21:26Hey du!!! Lad nu v?re med at overbelaste den anden arm *G*.
Liselotte
28. januar 2005 at 18:03Grith – det var h?jre h?nd ;-)
lucie – du har ret. At g? p? h?nder og ha’ tennisalbuer – det er d?lme at v?re uheldig ;-)
Jeg er heldig – jeg bruger f?dderne :-)
lucie
28. januar 2005 at 17:55det er da ennu godt du ikke g?r p? hendene; da ville det ikke blitt lange, deilige ture med hunden, og m?ske manden ;)
Grith
28. januar 2005 at 17:23Liselotte du giver mig d?rlig samvittighed – for du har jo lavet noget pragtfulde designs til mig i dag…og det m? du jo egentlig ikke, vel? Puh ha….jeg er nu S?RDELES glad for dem alligevel! H?ber dog ikke det har kostet dig for meget, og jeg g?r ud fra at du husker at passe p? dig selv!
Liselotte
28. januar 2005 at 16:34Tak Anita…. og ja, man opdager f?rst hvor let alting i grunden er, n?r man ikke kan. Som jeg skrev, s? husker jeg udm?rket hvor grundigt noget s? banalt som en lillet? kan s?tte en ud af spillet…
PS – ting tager tid – det er bare mig der mangler at l?re det ;-)
Anita
28. januar 2005 at 16:32Pudsigt, men Ole og jeg talte netop om det at blive stillet p? sidelinien med ?n eller anden kropslig ‘defekt’ der kr?ver omtanke og omsorg. En lillebitte ting som at lave kaffe kan hurtigt deles op i mange sm? delprocesser, hvis den store helproces ikke lader sig g?re og det kan tage oceaner af tid. S? tager man kanden, s? fylder man vand i den, s? b?rer man den hen til maskinen (hvis man kan holde den)….og s? fremdeles. S?dan er det med ALT hvad vi foretager os s?l?nge vi ?nder – det ses blot f?rst n?r man enten mister herred?mmet eller har en erhvervsskade som jeg ;-)
Rigtig god bedring.
Liselotte
28. januar 2005 at 16:26Jeg bruger jo ikke min venstre arm til det… og for?vrigt var illustrationen ikke lavet hverken i g?r eller i dag, men inden det gik op for mig, at jeg m?ske skulle passe lidt p? ;-)
erlando
28. januar 2005 at 16:09Og alligevel var der en illustration… M? du godt det…?
Anyways, god bedring. Det er aldrig fedt at have ondt. :o/