Uden vi har opdaget det, er vi tilsyneladende blevet uvenner med min elskede nabo Leo.
Leo har tilsyneladende ikke været forsikret ordentligt hvorfor hans forsikring ikke vil dække forskelligt løsøre, som er ødelagt af det træ, som i orkanen væltede ind i hans have. Nu synes han vist, at vi er forpligtet til at dække for hans skader – det er jo vores træ.
Et kortfattet brev afleveret vredt på dørtrinet gør rede for de udgifter han mener vores forsikring skal afholde. Desværre er vores forsikring ikke enig. De mener til gengæld han skal overveje at blive bedre forsikret for fremtiden…
Det er tilsyneladende umuligt at forklare ham, at vi altså ikke kan holdes ansvarlige for at et af vores træer vælter i en orkan jeg næppe nogensinde har oplevet magen til. Han vil slet ikke diskutere det, hvilket vi ellers er og har været mere end villige til, for der har næppe været nogle mennesker, som har været mere kede af, at Leo mistede sit elskede drivhus end os. Vi har bare ikke 20 tusinde kroner at forære ham, fordi hans egen forsikring ikke var god nok…
Hvor er den slags dog trist. Jeg holder umåde meget af både Leo og Jytte, så at skulle se frem til et naboskab, som er præget af deres vrede over noget vi ikke er herrer over gør mig virkeligt trist til mode…
Gid fanden havde forsikringsselskaber… og så lige slatne politikere…
4 kommentarer
Liselotte
25. januar 2005 at 19:50Mon ikke det hele ender i al fordragelighed. Det håber jeg da at det gør. Jeg vil da nødig undvære min syltetøjsaftager ;-)
Liselotte
25. januar 2005 at 16:50Åh jamen…
Leo FÅR skam nyt drivhus. Bare ikke glas i det, for det er han ikke forsikret mod.
Han får tilsyneladende heller ikke dækket sit havebord og sin havemølle som stod indeni det famøse drivhus. Desuden er der en vandbeholder og et ældgammelt gyngestativ, som de heller ikke vil dække.
Gyngestativ og vandbeholder ville vores forsikring heller ikke dække herovre, så sådan er det bare. Til gengæld vil vi gerne dække udgifterne til nyindkøb af de to ting.
Vi kan ikke dække udgifterne til glas til Leos drivhus, hans havemøbler og en havemølle, for det er faktisk temmelig dyrt og desuden noget hans eget forsikringsselskab havde dækket, hvis ellers han havde valgt at betale for det tidligere.
Altså – han er “underforsikret”, men alt det tekniske er kedeligt.
Det mest triste er, at det lader til at Leo er vred på os… og det kan vi ikke gøre meget andet ved end ærgre os grueligt over, for vi er meget glade for både ham og Jytte. Surt, er det :-(
AnnePanne
25. januar 2005 at 18:56?v det er en tr?ls situation! – og ?rgerligt at Leo lader sin vrede og frustration g? ud over jer! H?ber han bliver god med tiden, s? det gode naboskab atter kan blomstre…
Puk
25. januar 2005 at 16:21Uhh den er tricky.
Der er ingen tvivl om, at Leo ikke kan hverken forlange eller forvente, at I betaler for et nyt drivhus. P? den anden side s? vil I jo g?re meget for at hj?lpe ham og undg? at bo d?r om d?r med en sur nabo.
Mit bud er at lade Leo rase ud over forsikringens manglende lyst til at betale (lige for en gangs skyld), og s? tilbyde ham l?n af drivhus til forspiring inden han f?r sat et nyt op selv, hj?lp til at smide det gamle p? lossepladsen, og hj?lp til at s?tte det nye op.
Og s? lige for?re ham en ny tomatplante.