4

Hold da op, hvor han var sur…

Uden vi har opdaget det, er vi tilsyneladende blevet uvenner med min elskede nabo Leo.

Leo har tilsyneladende ikke været forsikret ordentligt hvorfor hans forsikring ikke vil dække forskelligt løsøre, som er ødelagt af det træ, som i orkanen væltede ind i hans have. Nu synes han vist, at vi er forpligtet til at dække for hans skader – det er jo vores træ.

Et kortfattet brev afleveret vredt på dørtrinet gør rede for de udgifter han mener vores forsikring skal afholde. Desværre er vores forsikring ikke enig. De mener til gengæld han skal overveje at blive bedre forsikret for fremtiden…

Det er tilsyneladende umuligt at forklare ham, at vi altså ikke kan holdes ansvarlige for at et af vores træer vælter i en orkan jeg næppe nogensinde har oplevet magen til. Han vil slet ikke diskutere det, hvilket vi ellers er og har været mere end villige til, for der har næppe været nogle mennesker, som har været mere kede af, at Leo mistede sit elskede drivhus end os. Vi har bare ikke 20 tusinde kroner at forære ham, fordi hans egen forsikring ikke var god nok…

Hvor er den slags dog trist. Jeg holder umåde meget af både Leo og Jytte, så at skulle se frem til et naboskab, som er præget af deres vrede over noget vi ikke er herrer over gør mig virkeligt trist til mode…

Gid fanden havde forsikringsselskaber… og så lige slatne politikere…

Du vil sikkert også kunne lide