Så var det tid igen…

Smalltalk perfektioneret til guldmedalje, fnis og høje grin, læbestifter og tunge parfumer, lange udredninger omkring bedste måde at fjerne uønsket hårvækst og gode alternativer til fløde var på programmet i dag nede i Salonen(TM). Som altid en udsøgt fornøjelse omend den startede temmelig dramatisk.

En her unavngiven frisøse skulle rense afløb – med kaustisk soda – og mente det var sikkert nok, at hælde yderligere oveni den allerede sydende portion i vasken. Det resulterede i noget der lignede en eksplosion og deraf følgende ætsninger på sko, bukser men allerværst huden på højre arm. Et opkald til lægen resulterede i, at hun brugte den første time med armen placeret strategisk under vandhanen, hvorefter hun ufortrødent genoptog arbejdet med en arm, som var rød, ophovnet og med en blære på størrelse med en middelstor clementin, men ikke om hun peb. ???Man er vel frisør???, sagde hun bare…

Jeg havde taget søster lystig med. I dagens anledning havde de damer sørget for, at der var kaffe nok på kanden og det kan nok være, at der blev slubret kaffe og snakket så salonen genlød af kvindehvin og høje latterbrøl. Jeg er ganske sikker på, at det ikke kun er mig, som har hygget mig. Det gjorde vi allesammen.

Søster kan ikke længere bryste sig af at ligne Margrethe, men til gengæld er hun blevet smuk. Et ikke helt ringe udbytte af 2½ time i helvedes forgård, som hun selv siger…