Aldrig talentløs…

Søndagen er godt i gang og jeg prøver at indhente de forsømte ting i mit liv. Ikke de vigtigste, som er de mennesker jeg elsker, men de praktiske ting. Dem som andre synes er forbandet vigtige. De ting, som giver mig stress i hverdagen, fordi jeg ikke får dem af vejen. Det skal gøres nu, så resten af dagen kan helliges familien. Hvis de altså kan tåle mere efter i går, hvor behovet for at have dem allesammen i nærheden var akut og formentlig en anelse belastende ;-)

Hvis tiden tillader det, vil jeg lege lidt mere med mit nye tegneredskab. Prøve at få lavet lidt flere illustrationer, som måske kan bane vejen for en af mine drømme. Man skal tro på det. Så lykkes det til sidst. Jeg ved det :-)

Jeg er forbandet god til at fortælle alle andre, at de kan. At de er dygtige. At de skal tro på det de laver. At de sagtens kan klare stort set hvad som helst.
Ikke fordi jeg bare booster, men fordi jeg virkelig tror på dem. Jeg tror på de fleste mennesker. Vi er allesammen udstyret med talenter, som udnyttet på den rigtige måde, skaber stor tilfredshed i vores liv og glæde i andres.

Jeg ved hvad nogle af mine talenter er. Jeg ved også, at jeg ikke udnytter dem allesammen til fulde. At de bare står på stand-by og venter på det helt rigtige øjeblik. Det helt rigtige øjeblik er, når jeg endelig beslutter mig for, at det er nu de skal luftes.

De ligger i det skrin, som er mit og mit alene. Der gemmer jeg dem som små skatte.

Engang imellem tager jeg dem ud. Kigger på dem og føler mig rig.

Jeg ved jo, at de ligger dernede på bunden af skrinet og venter på mig. Jeg kan tage dem frem, når jeg vil. Jeg kan også vælge om jeg vil bruge dem eller ej.

Nogle af talenterne ligger øverst i lyset og er nemme at få øje på. Dem kender jeg som min egen bukselomme. Jeg ved nogenlunde hvad potentiale der ligger gemt i dem. Ved omtrent hvad de rummer og hvad udbyttet er, hvis jeg tager dem frem i lyset, støver dem af og begynder at bruge dem.

Ude i de mørke hjørner, udenfor lyset, ligger der andre talenter. Skjulte ligger de og venter på, at jeg får øje på dem. Måske de håber på at få en plads ude i lyset, øverst i bunken af talenter, men foreløbig er de skjulte. Også for mig, som endnu ikke har fundet dem. Jeg ved til gengæld godt de ligger der.

Måske finder jeg dem ved en tilfældighed en dag jeg dykker ned i skrinet. Sådan er det nemlig ofte, når nye talenter dukker op. Det er tilfældigheder der gør, at man finder ud af at det her er man god til.

Det er værdifuldt og heldigt at opdage nye talenter. Jeg skal huske at glædes over dem og endelig skal jeg, som det allervigtigste, erkende, at der findes andre mennesker, hvis skrin er fyldt med talenter jeg måske gerne ville have haft, men som ikke findes i det skrin jeg har fået. Uanset hvor længe jeg leder og hvor mange mørke hjørner jeg kigger i er de der ikke. Til gengæld er der et hav af andre og de er måske anderledes end jeg havde forestillet mig, men ikke desto mindre er de der og de kan, hvis jeg orker, skabe forandring og glæde i både mit og andres liv. Det er da fantastisk.

Nå, det var den drøm jeg ville forfølge…