Moral, etik og integritet er store og tunge ord. Ikke noget jeg går og filosoferer over til hverdag, men ind imellem opstår situationer, som gør det nødvendigt at kigge indad. Jeg kan godt lide det, selvom det sjældent er nemt.
Processen er spændende, synes jeg. At mærke efter, dybt inde i kernen af det, som er mig. Hvad er integritet for mig. Hvornår synes jeg, at moralen tager overhånd? Hvornår er etikken bare ikke i orden og kan jeg efterfølgende tage udgangspunkt i mig selv og fremføre mit synspunkt. Har jeg retten til det, eller er det andre, som skal agere smagsdommere.
De mest spændende processer opstår i det spændingsfelt der ligger omkring moral og integritet. Kernen. Der hvor den virkelige, ægte Liselotte mærker det gør ondt, mere end det gør godt. Der hvor det, der er mig, synes grænsen går. Virkeligt, uafvendeligt og følt med hjertet.
Det er her al diskussion ophører, men det er også her jeg lærer mig selv at kende. Der er ikke andre end mig til at afgøre, hvor grænsen går. Den er min. Alle kan supplere med deres oplevelser, men ingen kan protestere, for det er sådan det er. Uforklarligt og alligevel så klart.
I arbejdssammenhænge bruger vi meget tid på at diskutere etik. Den skal være ren som nyfalden sne. Ingen skal kunne påtale manglen på etik, når man beskæftiger sig med det jeg gør. Tingene skal være i orden. Det handler i høj grad om troværdighed og tillid. Det er et af mine fokusområder og jeg trækker mine kolleger igennem endeløse diskussioner om samme, fordi jeg synes det er så utroligt vigtigt.
Ind imellem når vi så til diskussionerne, som handler om hvornår det er okay at sige fra. Hvornår må man, som service-organ, lade sin personlige integritet blive bestemmende for om man vil påtage sig en opgave eller ej?
Det er her det bliver rigtigt vanskeligt. Grænserne ligger jo forskellige steder. Ingen mennesker har den samme opfattelse af verden. Vi oplever allesammen verden forskelligt afhængigt af opvækst, erfaringer, kultur o.s.v.
???Jeg kan ikke tolke Jehovas Vidner, for det strider i den grad imod alt hvad jeg tror på…???
eller
???Jeg ville aldrig kunne tolke for nazister. Deres holdninger ligger simpelthen alt for langt fra alt hvad jeg tror på…???
og svaret kunne være
???Jamen du skal jo ikke forholde dig til det du tolker. Du er neutral, så det er ligegyldigt hvad der siges. Du skal bare formidle det sagte.???
Hvornår er det okay at sige fra, fordi kernen, det inderste i mig, fortæller mig, at jeg ikke kan eller vil bidrage til udbredelsen af et eller andet budskab, som strider imod alt hvad jeg selv tror på. Hvornår er det okay, at jeg agerer smagsdommer? Er det når vi er flere, som er enige om at det er noget skidt eller er det nok, at jeg selv fortæller, at det strider imod alt hvad jeg ønsker at stå inde for og jeg derfor er nødt til at sige fra?
Diskussionerne ender som regel med at være endeløse og må afbrydes. Vores kort af verden er ganske enkelt for forskellige. Vi ville aldrig nå samme sted hen om så vi forsøgte.
Det er for så vidt i orden i den udstrækning at de involverede magter at respektere hinanden. At kunne rumme, at andre mennesker ser verden anderledes, kræver overskud og troen på, at det er i orden.
Den største kunst i verden er, at rumme andres så anderledes synspunkter – og skal man i grunden kunne det altid?
Ja, alle disse tanker udløst af denne nye weblog.
14 kommentarer
erlando
11. januar 2005 at 07:00Snakken er meget interessant og ligger jo meget t?t ved kernen af demokratiet.
Selvf?lgelig er det ikke muligt for et menneske at forholde sig 100% neutralt uanset omst?ndighederne. Det ligger i vores natur (i hvert fald i de fleste af os) at forholde os til tingene p? den ene eller anden m?de. Og p? et tidspunkt vil man jo nok sige stop.
Gidselvideoerne er et meget godt eksempel p?, hvad folk, der bliver presset tilstr?kkeligt (l?s: truet p? livet) kan presses til at sige.
Liselotte
10. januar 2005 at 23:03Jeg forst?r udm?rket dit synspunkt. Det interessante er i virkeligheden ogs?, om man kan forlange af noget menneske, at det skal holde sig selv 100% udenfor og forholde sig neutralt til en situation. S? er det vel i grunden ligegyldigt om det er som tolk eller noget helt andet…
Er det mon realistisk p? lang sigt, at forlange at et menneske skal give k?b p? sin identitet til fordel for at formidle budskaber, som er grundliggende imod menneskets egen overbevisning?
Ja, jeg har ingen gyldne svar, men blot spekulationer i ny og n?. Jeg har heldigvis v?ret forsk?net for at st? i ovenst?ende dilemma, men det er en interessant snak.
Truet p? livet (lidt dramatisk, men blot et lidt ekstremt eksempel) kunne de fleste af os sikkert overtales til at tale mod egen overbesvisning, men det ville ikke v?re sundt eller godt for os.
erlando
10. januar 2005 at 22:48Du har forst?et det rigtigt.
Og jeg forst?r godt dit synspunkt. Jeg synes bare, det er problematisk, hvis en person med et lovligt budskab og behov for en tolk bliver fravristet sin ytringsfrihed af tolken. Og det er jo i realiteten det, der sker, hvis tolken siger fra. Personen har ytringsfrihed, men ingen m?de at ytre sig p?.
Men jeg skal ikke kunne sige det. Jeg har aldrig v?ret sat i situationen. Og her oppe fra den h?je hest ser alting s? sm?t ud….
Liselotte
10. januar 2005 at 11:29Jeg ved ikke om jeg er enig med dig, hvis jeg forst?r dig ret alts?. Du mener vel, at jeg som tolk skal kunne forholde mig neutralt uanset hvad jeg bliver bedt om at tolke?
Hvis det er rigtigt opfattet, s? er jeg uenig. Jeg er enig s? langt som til at sige, at ytringsfriheden skal bevares og respekteres.
Jeg skal ikke g?re mig til dommer over hvad andre mennesker ?nsker at kommunikere til omverdenen, men der kunne teoretisk set opst? situationer, hvor mennesket Liselotte ville f?le, at budskabet stred s? meget imod min inderste overbevisning eller var af en karakter, s? dets form?l var at skade andre mennesker. Her ville jeg komme i et k?mpe dilemma, fordi det ville v?re mig, Liselotte, s? meget imod, at jeg ganske enkelt ikke ville kunne forsvare overfor mig selv, at jeg havde v?ret medvirkende til at sprede et s?dant budskab.
At de ?nsker at sprede budskabet er deres sag, men jeg kunne i teorien komme s? meget i karambolage med min egen integritet, at det ville g?re skade p? mig, at deltage i omtalte. S? ville jeg, tror jeg, v?re n?dt til at beskytte mig selv og sige fra.
Jeg ved ikke om jeg forklarer mig tydeligt nok?
erlando
10. januar 2005 at 10:51“Jeg er ikke enig i, hvad du siger, men jeg vil k?mpe til min d?d for din ret til at sige det”.
Det er jo egentlig det, det kommer ned til. Om det er Jehovas Vidner, nazister eller hvad det er. Vi lever i et land, hvor ytringsfriheden spiller (eller burde spille) en central rolle.
Som tolk er man vel stillet overfor beslutningen om, hvorn?r man er villig til at lade ytringsfriheden falde til fordel for sine egne moralbegreber.
I mine ?jne burde svaret v?re “Aldrig”.
Liselotte
9. januar 2005 at 19:48Der er visse medikamenter, som skulle d?mpe symptomer p? megalomoni – de er sj?ldent popul?re hos “skadeslidte”, som i grunden har det helt forrygende ;-)
/many
9. januar 2005 at 18:29Livet som Verdensminister? er sandelig ikke s? ligetil, kan jeg se. Megalomani i fuldt flor… MEN! Det kan vist godt helbredes: http://www.google.com/search?h.....lr=lang_da
Liselotte
9. januar 2005 at 14:31Jeg er enig med dig Simon. Der skabes interessante diskussioner i sp?ndingsfelter, hvor meninger og holdninger kolliderer.
Dialog er en af grundstammerne i al menneskeligt samv?r og uden den ingen forandringer eller udvikling.
At evne at lytte og at blive lyttet til, det er vigtigt :-)
Simon
9. januar 2005 at 14:26Typisk. En k?mpe enetale og konklusionen n?r ryger str?mmen. Jeg er typen der tror p? tegn, s? i det fors?gt genskabte, er der skruet ned for till?gsordene :)
Man skal passe p? n?r man bev?ger sin i denne slags samtaler, for de kan selvsagt ikke l?ses med logik. Jeg v?lger at tro p? at jeg, er overn?vnte situation, ville tillade siden. Der skal meget til f?r jeg ville kaste mig udi subjektiv censur.
Og s? igen…Det kommer meget an p? m?den det bliver fremlagt p?. Hvis det var en smedetale til laveste f?llesn?vner, ville jeg nok stejle. For s?danne ting kommer der hverken noget godt eller konstruktivt ud af. Men en alvorlig og konstruktiv debat, skal man aldrig g? af vejen for. Det er s?dan man danner mening og bliver klogere p? omr?det, man sj?ldent betr?der.
I det mindste kan man tage sig lidt tid til at finde ud af hvad personen mener. Men s? forventer jeg s? sandelig ogs? en lignende ro og interesse, n?r jeg freml?gger mine egne synpunkter. Der er ikke noget v?rre end ignoranter og indbildte bedrevidende.
Kommentarer her er ikke skrevet specielt med henblik p? omtalte blog, men snarere mine holdning mht mennesker med holdninger, der er markant anderledes end mine.
Liselotte
9. januar 2005 at 14:26PS – jeg skriver for?vrigt ingen steder, at den patriotiske blog st?der mig. Jeg skriver heller ingen steder, at holdning til tingene n?dvendigvis skal deles med andre, men jeg skriver mere pr?cist om det “at forholde sig”, som er en sp?ndende proces omend besv?rlig og ogs? en udfordring…
Liselotte
9. januar 2005 at 14:24N?, s?dan kan man jo ogs? v?lge at sondre Anita og det er fint med mig.
Det er ikke det jeg taler om. Jeg taler om at forholde sig. At have en holdning til tingene.
Det g?r en forskel, for selvf?lgelig kan man springe det over, som ikke interesserer. Det kan man altid.
Anita
9. januar 2005 at 14:16Ligenu ligger der s? mange weblogs rundt omkring, hvis indhold siger mig s? uendelig lidt og hvor min egen holdning ligger s? langt v?k fra det skrevne, som noget kan g?re, men derfor synes jeg nu alligevel der er plads til alle. Jeg kan v?lge at grine af vittigheder, blive st?dt af en patriotisk blog og f?le mig d?rligt tilpas over at f?lge med i et menneskes selvdestruktion, men jeg gider ikke. ?rlig talt. Det er ikke disse blogs der f?nger min interesse og jeg ved jeg f?r det d?rligt, n?r det sidste ord er l?st. Hvorfor s? l?se dem :o)
Liselotte
9. januar 2005 at 14:00Ja, det er m?ske langt fra egne tanker, livsholdninger m.m. Hvis det s? er det, er det s? okay eller er det ikke i orden, at den ligger der?
Jeg har ogs? t?nkt lidt tanker omkring udfordringerne der moralsk set ville opst? for mig, hvis det var mig, som havde lagt serverplads til noget, som evt. ville stride mod mine egne overbevisninger i en s?dan grad, s? det ganske enkelt ville kr?ve store overvejelser og m?ske endda nedtagning.
M?ske er Morten afklaret med den slags. Jeg ville ikke v?re det.
Jeg h?ber han er det, s? det ikke skal koste ham en masse ekstra kr?fter at v?re gener?s.
Det der er interessant for mig, er i virkeligheden processen og resultatet, n?r jeg begynder at skulle forholde mig til den slags.
Simon
9. januar 2005 at 13:54Meget sjov du tager det op. Jeg har ogs? v?ret inde p? siden og studset lidt over tingene. Selvom det m?ske er langt fra ens egen tankecirkel er det, i mangel af et bedre ord, lidt sp?ndende, n?r s?danne ting kommer ud i det offentlige rum.