9

Grizzlyhunden…

Morgener har mistet deres tiltrækning. Så enkelt er det. Jeg sover for lidt og af den grund er der ikke spor charmerende ved at skulle krabbe kroppen ud af dynens favntag allerede 6.30. Tværtimod er det kedeligt, koldt og mere end uretfærdigt.

Til gengæld er Pjoskar stadig vældig tilfreds med det tidlige tidspunkt, for han er udelukket fra at deltage i dyneorgierne indtil 6.30. Jeg vil fortsat ikke have hund i mit soveværelse, så han sover alene i en ellers luksuriøs kurv, men den tilfredsstiller på ingen måde hans lidt bizarre trang til at sove i uordentlige bunker.
Han kaster sig med overdreven iver ind i sengen, så snart der åbnes for den mulighed og der går ikke mange sekunder før han er forsvundet ned under den store, varme dyne, som på forunderlig vis bliver til hans resten af dagen.

I morges nåede han, med stor succes, at skræmme livet af mig, fordi jeg for en gang skyld var den sidste der stod op og derfor fik selskab af ham i samme sekund, som døren åbnedes.

Jeg har tilsyneladende været midt i en drøm om grizzly-bjørne, som af en eller anden grund er noget af det mest skræmmende jeg kan forestille mig, og var i min feberagtigt hysteriske tilstand overbevist om, at NU skete det. NU blev jeg overfaldet af blodtørstige grizzly’er, som med forbavsende iver og enorme kræfter prøvede at flå mig i småstykker.

Jeg vågnede, da Pjoskars varme, men rigtigt dårlige ånde ramte næseborene og kiggede lige ind i et par legesyge hundeøjne. Han var i gang med at flå løs i mig, min pude og ikke mindst min varme dyne.

Han har nu fået det røde kort.

Du vil sikkert også kunne lide