Brev fra SFI…

Social Forsknings Instituttet har sendt mig et spørgeskema. Jeg har besvaret det, for endnu en gang handler det om, at lade sin stemme blive hørt fremfor at resignere. Alligevel er det, som det plejer. Jeg er sådan lidt smålunken efter endt besvarelse og i virkeligheden også temmelig træt af skidtet.

Denne gang beder SFI mig om at vurdere den hjælp jeg får fra kommunen i forhold til mit handicappede barn…

“Det er vigtigt at alle svarer for at vi kan få en god vurdering af, om kommunerne lever op til deres forpligtelser eller ej, så der kan rettes op på evt. problemer.”

Ja, jeg er enig. Det er vigtigt at få rettet op på de problemer der er i forhold til de forpligtelser kommunerne har. Min klare fornemmelse er, at der er rigeligt at rette op på, men det må undersøgelsen her jo så vise. Jeg ved, hvad jeg har svaret og jeg ved, at de fleste af de mennesker der er i samme situation som mig, oplever tingene på nogenlunde samme vis, så der bliver noget at arbejde videre med.

Jeg savner fakta. Jeg er træt af, at der udsendes spørgeskemaer uden tilstrækkelig oplysninger til borgeren om hvem undersøgelsen er bestilt af. Hvad er formålet med undersøgelsen (det er der dog redegjort for her) og hvilke handlemuligheder er taget i ed i forhold til de besvarelser de får. Hvad er konsekvensen af besvarelserne.

Hvad GØR de, når de efter endt undersøgelse kan konstatere, at der er indtil flere områder af det her, som fungerer under al kritik? Hvilke konsekvenser får det at flere af deres kerneydelser ikke lever op til de krav der er stillet via lovgivningen på området? Skal der lovgives yderligere? Udsender de igen små forsigtige vejledninger i tolkning af Lov om Social Service eller pålægges de forskellige kommuner kursus i tolkning af samme, så der igen kan kastes lys over de forpligtelser de har og ikke mindst de muligheder jeg har?

Det er fint, at de er interesseret i min mening, men det er meningsløst hvis jeg ikke kan se konkrete og relevante handlinger efterfølgende. Det er meningsløst hvis jeg sidder tilbage med følelsen af at min tid har været brugt forgæves.

De klager generelt over, at den almindelige borger er for dårlig til at besvare spørgeskemaerne som udsendes, men min påstand er, at det ville ændre sig markant og proportionalt med deres konsekvens.
Vidste jeg, som borger, at min besvarelse ville udmønte sig i helt konkrete ændringer og kunne de redegøre for disse i forbindelse med udsendelsen af skemaet, ville jeg sikkert føle meget større lyst til at ofre 10 minutter på at lade min stemme blive hørt.
Kunne de garantere mig, at dette ikke endnu en gang bare ender i en eller anden papkasse et sted i en mørk kælder, men virkelig ville få langsigtet betydning – ja, så ville jeg og sikkert mange andre aldrig nogensinde begynde at overveje om de næste 10 minutter skulle bruges på at besvare et spørgeskema fra SFI eller om man hellere skulle se lidt Go’morgen Danmark…

At blive hørt er en demokratisk vedtaget ret i Danmark. At deltage aktivt i det danske samfund og forvaltningen af dette er en forpligtelse enhver borger har og jeg gider godt, men tag jer sammen, hvis I fortsat ønsker at høre min mening.