Endelig. Endelig kom de. Det er så længe siden, så yngste næsten var vokset ???tanten??? over hovedet og på det nærmeste var i stand til, på ganske få sekunder, at gi’ hende flere grå hår end det var lykkedes hende at etablere de sidste 1½ år, hvor vi kun har været i telefonisk kontakt med hinanden. Alligevel tror jeg, at de var lige så glade for gensynet, som vi var. Vi var meget glade…
Nytårsaften inkluderede for mit vedkommende de to kvinder, som er allermest betydningsfulde for mig i disse år. To kloge og smukke kvinder, som altid står last og brast med mig, uanset hvad jeg måtte rode mig ud i. To intelligente kvinder med livserfaring, masser af power og udstråling så det basker. To kvinder, som aldrig er fordømmende, men altid ærlige, når jeg spørger.
De er vigtige for mig og jeg elsker dem begge højt. Jeg synes de er fantastiske og jeg beundrer dem for tusinder af ting. Jeg huskede heldigvis at sige det til dem.
I går endte i en dag jeg ikke har haft lignende i mange år. Liggende på sofaen nåede min dovenskab nye højder, for jeg rejste mig stort set ikke fra klokken 15 og indtil klokken 3 i nat, hvor jeg endelig fandt min seng.
Jeg var i forbandet godt selskab, så det var svært ikke at nyde timerne. Erik og Susanne, Coco (en dejlig hund) samt hele min egen skønne familie delte dagens mange film med mig og ikke et øje var tørt, da vi lagde ud med First Knight for sidenhen at nå igennem de fleste genrer indenfor kunstarten.
Vi rejste os kun modvilligt for at indtage aftensmaden, som bestod af papburgere fra McDonald, men de faldt på et tørt sted, så ingen klager herfra og så gik der forøvrigt ikke lang tid inden vi igen havde fundet pladserne under dyner, tæpper og puder inde i stuen til endnu en omgang filmkiggeri.
Lediggangen er forbi fra i morgen tidlig, hvor en ny arbejdsuge venter med masser af opgaver – jeg glæder mig faktisk…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.