Man skal huske at sige tak, så det har jeg lige gjort med en e-mail. Per Wenneck har med respekt og finfølelse fået lavet et fantastisk portræt af Varvara, som er et af de mere farverige indslag i Danmarks ellers så grå og ensartede folkemasse.
Hun er til at knuselske…
Endnu en gang tak Per, for alletiders portræt. Nu gider jeg godt blive mindst 84… og helst meget mere…
4 kommentarer
Thomas B
5. januar 2005 at 16:36Enig, det var sgu ?rets lyspunkt, og det er faktisk s?rt at jeg n?r missede det.
Jeg googlede efter et eller andet totalt urelateret, og det f?rste link var direkte til DR’s side om programmet. Jeg klikkede og s? at programmet kom en halv time senere, det er da underligt – men heldigt :-)
Liselotte
3. januar 2005 at 22:53Ja, men mest af alt er damen jo sk?n – sikke livslyst og taknemmelighed at v?re i besiddelse af i en alder af 84. Gid jeg bli’r liges?dan :-)
Sherry
2. januar 2005 at 21:59Ogs? jeg kaster mig vrinskende af gl?de i st?vet for hans f?dder. D?n mand har nerve nok til i rige m?l at dele ud af den til seerne, s? fyldt med b?de respekt og k?rlighed til de mennesker han laver portr?tter af.
Anita
2. januar 2005 at 21:31Per Wennick har vundet priser for sin formidable m?de at lave gribende TV-programmer. Han er et stykke af himlen, et stykke af det pureste guld i krukken for enden af regnbuen og jeg ELSKER det han laver af dokumentarer. Udover Varvara var der jo ogs? charmerende fort?llinger om Grevinden p? tredje og ?blehovedet og Kommandanten ;o)