At turde…

Mit hjerte fortæller mig, når jeg får en oplevelse udover det sædvanlige. Det er forræderen, for det lyver aldrig, selvom jeg gør. Det fortæller sandheden og det forærer mig følelser, som jeg nogen gange helst er fri for, men heldigvis også en masse af dem jeg tager imod med udstrakt hånd. Masser af dem henter jeg ude på de fantastiske weblogs der findes.

En af de mest markante katalysatorer dette år, har været Frederikke. Hendes fantastiske overskud til at dele har sendt mig fra forventnings glæde til den forbandede dag, hvor sorgen desværre syntes at ville tage bolig i hendes hår.

Jeg har smilet og grædt med hende, mens jeg har fulgt tiden inden og efter fødslen af Cirkeline. Jeg har fulgt hendes sorgproces på tætteste hold, netop fordi hun er så fantastisk til at dele. Dele med masser af mennesker, hvor langt de fleste formentlig er ukendte for hende. Ligesom mig.

Det er flot, modigt og risikabelt at turde dele som hun gør, men jeg beundrer hende. Beundrer hende for det mod hun besidder og ønsker af hele mit hjerte, at hun får sit største ønske opfyldt i det nye år.

Det ønsker jeg også for dig – tak for i år…