Vi når det…

Apropos hende her, så kan jeg med stolthed i stemmen meddele, at saltmandlerne er i hus. De smager så juleenglene synger og desværre også så godt, at det har været nødvendigt at rationere på trods af mængden (½ kg). De gemmes lidt væk på et hemmeligt sted og så disponerer KUN jeg over hvad der kan indtages og hvornår. Tarvelig er jeg, men så ka’ de da bare selv lave nogle…

Saltmandler så juleenglene synger:
200 g mandler
2 dl vand
3 spsk fint salt
10 g smør

Bagetid: Ca. 20 min. ved 150°.
Overhæld mandlerne med vandet. Tilsæt salt under omrøring og rør til saltet er opløst. Stil mandlerne tildækket på køkkenbordet i ca. 30 min. Lad mandlerne dryppe af i en sigte. Fordel dem på en plade med bagepapir sammen med smørret skåret i småstykker. Bag mandlerne midt i ovnen – vend i mandlerne 2-3 gange, når smørret er smeltet. Lad saltmandlerne køle af på en bagerist med bagepapir. GEM DEM GODT!

Oveni saltmandlerne er nu også de små kartofler kogt og pillet. De er klar, er de. Ligesom jeg snart regner med at være det. Juletræet står endelig inde i stuen, men har endnu ikke meget glans at prale af. Det kommer om lidt og smukt er det endda uden.

Svigerinden har kaldt Ålborg for en mellemtid og eftersom målet er Rødhus, kunne det ganske overraske mig at høre, at de lige nu kørte i retning af Aggersund. Ikke fordi jeg skal gøre mig klog, men… jeg ville nok have foretrukket motorvejen når der er alligevel er sort som i en …… …… udenfor. Omgivelserne tikker ikke rigtigt ind på oplevelseskontoen, når det eneste man kan se er regnen på forruden. Så handler det om marchhastighed mere end marguerit-rute, så de er sendt på motorvejen med snarlig ankomst i omegnen af Gug.
Vi glæder os til et ultrakort visit inden vi sender dem videre til sommerhuset i Rødhus, som skal agere soverefugie de næste dage, hvor vi naturligvis ikke levner ro nok til en familie, som ikke er vant til råben og skrigen fra morgen til aften ;-)

Ja, det ser simpelthen ud til, at det igen i år bliver en pragtfuld jul… og hvor er det dog skønt at kunne smile stille i vished om, at der er så meget at være taknemmelig for :-)