Hvorfor…?

Kan nogen forklare hvorfor ovnen skal te sig som en elskovssyg hankat med temperaturforstyrrelser, når jeg bestemmer mig for, at det er tid for de første julesmåkager? Jeg forstår det bare ikke…

Den bager gladeligt og nydeligt rugbrød, boller, brød i rå mængder og der ind imellem døde dyr i alle afskygninger. Den tjener mig trofast gennem marengs, drømmekage fra Brovst, lammekøller og skinker på størrelse med Pjoskar.
Den steger, bager og griller i nydeligste stil, men den ENE GANG OM ÅRET, hvor jeg bestemmer mig for, at der skal bages julesmåkager… Ja, der kan den kun finde ud af at gå I SELVSVING ET STED MELLEM 50 OG 250 GRADER.

Hvorfor? Jeg forstår ikke hvordan jeg har gjort mig fortjent til kulstykker, som startede smukt ud med at være himmerigsvanillemuscovadoklatter fyldt med chokolade og mandler – altsammen rørt med KÆRLIGHED. KÆRLIGHED siger jeg bare, men ikke om det kan få en ovn af den støbning til at bøje en smule af. Mildhed er ikke en egenskab den sætter højt. Heller ikke overbærenhed. Næ nej… HED SOM BARE FANDEN skambager den mine kærlighedsbomber til ukendelighed.

Godt så!

Tidsspilde at græde over tabt KÆRLIGHED.

Kære gæster – bær over med mine småkager. Vi er uskyldige. Hele bundtet.