Allerede idet vi åbner døren, kan vi lugte æbleskiverne. Luften er tung af fugten fra overtøjet, der hænger tæt på knagerne. Her dufter af kanel og gran. Lyden af bestik, som farer glad henover tallerkener, akkompagnerer alle de dæmpede stemmer og i alle hjørner sidder mennesker, som er kommet for at hygge sig helt ligesom os.
Bænket ved bordet og godt sultne bestiller vi rullepølsemadder, æbleskiver og kaffe. Vi ved, at rullepølsemadderne er mere end rigeligt til at gøre os mætte, men traditionen byder os, at spise æbleskiver. ???Vi render det af lidt senere…???, bliver vi enige om.
Jeg mangler ideer, så de er mere end velkomne…
Tidligere, dengang vi levede det andet liv, havde vi dejlige og hyggelige traditioner knyttet til december. Uundgåelige traditioner, som betød rullepølsemadder og æbleskiver indtaget på et meget hyggeligt og stemningsmættet traktørsted gemt inde i skoven nede omkring Borup, nemlig Malerklemmen.
Altid efterlod menuen os mere end mætte, så den traditionelle spadseretur ned gennem skoven, var velkommen, når eftermiddagen gik på hæld og mørket faldt på. Duften af mos, fugtig skovbund og grannåle gjorde godt, når maden lå tungt i maverne og ikke mindst Alexander elskede turene gennem krat og over hegn. Vi skulle jo ned for at handle i Mosehuset, som altid bød på masser af god te, kaffe, chokolade og sjove ting og sager, som ikke fandtes andre steder.
Armene blev som regel halvlange, når vi gik tilbage til Malerklemmen og bilen igen, for der var blevet provianteret rigeligt og vi var ved at være trætte efter en lang dag. Køreturen hjem måtte Kenneth oftest gøre uden selskab, for Alexander og jeg endte altid med at falde i søvn på bagsædet og først vågne når vi var hjemme igen efter en skøn udflugt, som jeg i den grad savner en erstatning for…
Det er her dine forslag er velkomne. Vi gider godt køre et pænt stykke vej, hvis oplevelsen står mål med tiden brugt i bilen, så har du gode forslag til december-udflugter, hører jeg meget gerne om dem…
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.