5

Må jeg foreslå…

Ting som med fordel kan undgåes her op mod jul…

Jeg skal naturligvis ikke være lyseslukker, for jeg elsker jo julen. Alligevel er der visse ting, man med fordel kan gå udenom i Ålborg lige for øjeblikket…

– Ekspedienterne i parfumeafdelingen i Magasin. Af en eller anden grund er de forhåndsprogrammerede til at smile bredt og med det samme sige: ???Ja, den dufter jo også HELT VIDUNDERLIGT…???, uden overhovedet at skele til hvad det er man har sat på disken.

Julemanden, for det eneste han vil er at stikke dig en rigtig ringe pebernød mens du er tvangsindlagt til at lugte til hans ringe syede julekostume, som stadig lugter af mølkuglerne, der har sørget for overlevelse helt siden sidste december.

Bilka – det kan ikke siges enklere – lad være…

– Ham den lasede udenfor Salling. Han bli’r pissesur og råber efter dig, hvis du drister dig til at gå forbi hans hat UDEN at lægge en skilling. ???Facist, Kapitalist, lede kælling, der har RÅD TIL AT FRÅDSE uden at unde en fattig bare en lille skilling…???, følger dig på vej derfra.

– Lad være med at parkere din bil i byen medmindre du er klar til at vente flere timer på ham i BMW’en, som synes det er okay at parkere på tværs bag din og naboens bil for herefter at gå på juleindkøb.

– Kør ALDRIG langsomt forbi Jomfru Ane Gade, for du risikerer pludselig at have en ualmindelig massiv julebrandert på passagersædet, som synes ???DET ER FOR DÅRLIGT, at du ikke lige gider smutte mig hjem…???. Det er skide besværligt at få den slags mennesker smidt ud af bilen igen og det faktum, at de ikke har fået en invitation IND i bilen betyder tilsyneladende mindre for dem.

Når alt det er sagt, så er der altså også vældig hyggeligt inde i centrum med pariserhjul, julelys og juleglade mennesker…

Du vil sikkert også kunne lide