Alleti’ers tilbu’…

???Jam’n jarj ha’ alleti’ers tilbu’ te daj…”
“Du bar’ komme i morgen. Ska’ sige 12????

Jeg lader mig lokke direkte ind på Neglesalonen til en omgang forkælelse forestået af Kevin. Kevin ka’ altså noget. Om ikke andet kan han skrue sig ned i en nydelig cowboybuks og sammen med den kække rulamsvest er der altså ikke et øje tørt, da han beder mig tage plads og ???bar’ ny’e det… bar’ ny’e det… læne tilbage… ny’e…???.
Jo tak, siger jeg, mens jeg tænker, at det er første gang jeg har mødt en vietnamesisk bøsse i Ålborg. Det er STORT. Og så er han tilmed ganske henrivende, da han starter med at forklare om negle, pasning, fransk manicure og hvad har vi her af olier, cremer og ???en let bomu’ handske er go’ om afte… Huske pååå…???.
5 minutter inde i denne ekstravagante omgang forkælelse, udbryder Kevin med et koket hvin og et lillebitte hop:

???Du da ha’ te! Jaaaaa????

???Jo tak, en si’r vel ikke nej tak til den slags en råkold middagsstund, så naturligvis og nej, ingenting i. Bare straight, som vi siger. Undskyld. Det var upassende. Med tanke på… altså jeg mener… nej, bare glem det…???

???Du mene hva’????

???Nej, bare glem det. Jeg mente ikke noget. Glem det bare…???

Kevin insisterer og da jeg endelig, efter forgæves at have prøvet at snige mig udenom, skal til at starte en lam forklaring om at jeg tror han er bøsse og at jeg ???tager min straight??? var en upassende kommentar… og bla bla bla… går døren op og ind kommer den yndigste lille ting i lårkort pink nederdel, stiletter og guld allevegne. Hun sætter sig i stolen ved siden af mig, klapper mig på armen og siger:

???Kevin bare go’ ikke????

???Jo, det er han. Det er dejligt at blive lidt forkælet engang imellem… bla bla bla…???

???Kevin også forkæle mig om afte’… hjemme altså…???

???Nå, bor I så samme sted????, og her tænker jeg naturligvis og øjeblikkelig i obskure bofællesskaber for underbemidlede vietnamesiske unge mennesker, som bliver holdt fanget af griske og voldelige bagmænd, som tvinger dem til at arbejde for ussel mammon…

???Jaaaaaadaaaaaa…???, hviner hun. ???Vi bor samme. Med vores 3 børn vi gør. Se, dem på bilde der???, siger hun og peger over på en klassisk familieportrætsopstilling med centrerede og stolte forældre flankeret af 3 små mørke og meget yndige poder…

Jeg synker stille ned i stolen, mens jeg takker forsynet for at sende hende ind af døren i præcis det sekund, da jeg skulle til at blamere mig HELT VILDT, men tvivlen gnaver altså fortsat…