“Ja, ja og ja… Det VAR mig der gjorde det!”
Jeg indrømmer blankt, at det er mig der næsten har afskåret ældste fra en tilværelse som hørende. Jeg kan tegnsprog. Hvad er problemet?
Nogle mener, at man er pænest med ører. Jeg mener tilfældigvis, at hæfteplaster er ganske udmærket til at fastholde diverse løsdele til kraniet og det BEHØVER ALTSÅ IKKE VÆRE ØRER. Det kunne lige så godt være auberginer, Prada-sko eller en kæk julekugle i dagens anledning.
DET BEHØVER ALTSÅ IKKE VÆRE ØRER. Fat det dog i stedet for at se chokeret ud, når jeg fortæller, at ældste bogstaveligt talt fik ørerne i maskinen til aften. Og hva’ så…
Nå ja, så pyt da…
Jeg syn’s også man er pænest med ører og jeg er rimelig sikker på, at de vokser fast igen.
6 kommentarer
Liselotte
2. december 2004 at 10:32Jo, hvis Alexander lover at sidde stille til geng?ld ;-)
Yrsa
2. december 2004 at 08:56Stakkels Alexander! – kan du ikke g? i fris?r l?re ?
Liselotte
1. december 2004 at 22:16?h… bare en bette maskine og en lillebitte saks. Jeg sv?rger.
visitsen
1. december 2004 at 22:15eller hobby-kniven…?
Liselotte
1. december 2004 at 22:15Ja. Undskyld :-(
Pernille
1. december 2004 at 22:14Har du nu v?ret i gang med saksen igen?? ;-)