6

Lidt rask er man vel altid…

Overmodig, dumdristig, kæphøj og med tæt kontakt til et af husets toiletter, har jeg raskmeldt mig. Det bli’r vel snart bedre…

Nogle kunne finde på at postulere, at jeg har gjort det fordi, jeg skal arbejde i morgen aften, hvor yngste opfører Musical på skolen. Det ville være nedrigt at præsentere en konspirationsteori af den kaliber, så jeg vil nøjes med at sige, at desværre er jeg nødt til at arbejde. Sikke et lykketræf, at far ikke skal spor i morgen aften.

Han er så heldig, så han kan tage med og lade sig introducere for yngstes hidtil absolut usynlige talent for at synge. Måske har hun udviklet det, men som sagt kan jeg desværre ikke være der, for at opdage om vi fremover skal sælge arvegodset for at investere i professionel sangundervisning til den spirende musical-stjerne.

Sikke uheldig jeg er…

Du vil sikkert også kunne lide