Det er snart…

Jeg har ingen intentioner om at gnide salt i åbne sår, men jeg tier altså heller ikke stille. Der er kun en måned til. Så ved I det.

Det er ikke fordi jeg ikke under plads til julehadere, men jeg er altså ikke en af dem. Tværtom. Jeg elsker julen. Jeg starter tidligt med at jule – så værs’go – had mig bare…

Tiden kan snart gå…

Med alle de ting de fleste af os gerne vil nå i løbet af ganske kort tid, er der virkelig basis for en solid juledepression, eller bare et massivt anfald af julestress. Det gider vi ikke. Vi har mange ting vi gerne vil nå, men kloge af skade er vi nået til, at ambitioner skal slås ihjel. Lyst og improvisation skal dyrkes i stedet for. Og med et blik, som ikke ænser nullermænd, uklare ruder og stribede gulve bliver december faktisk til en af de hyggeligste måneder på året.

I julemåneden er der herhjemme tradition for, at vi bager småkager. Ikke sådan, at vi har bestemte dage, hvor der storbages. Næ, mere sådan at kommer lysten over os, så bager vi, men uden smålig skelen til om det er tirsdag aften eller søndag eftermiddag. Vi bager bare. Lidt af hvert og rigeligt af det. Der er naboer, som hvert år bliver glade for et glas julesmåkager herovre fra. De skal heller ikke snydes i år…

Vi laver konfekt, når vi gider. Vi plejer at gide. Alt for ofte faktisk, så det resulterer i veritable bjerge af trøffel, marcipanjuletræer og chokolader. Men altså kun hvis vi gider…

Vi skal også have bagt den traditionelle julekage. Den fodres hele julemåneden med spiritus, så den henimod juleaften, er klar til det store jule-ryk-ind. Vi holder nemlig altid ???Jule Åbent Hus??? en weekend tæt på den 24.

Alle er velkomne til glögg, æbleskiver, konfekt, grin, snak og sædvanligvis en kæmpe omgang lammegryde til dem, som holder ud længst. Det plejer at være rigtigt hyggeligt, så den tradition holdes i hævd og vi glæder os hvert eneste år til dagen, hvor både familie, venner og naboer indfinder sig for at ønske hinanden glædelig jul.

At de så skal kæmpe sig gennem den manglende rengøring og helst lade som om de ikke ser, at der stadig er drys fra sommerens sidste blomsterkrans i hjørnet ovre ved skabet er ligegyldigt. Jeg tror faktisk de er ligeglade. De har det ligeså rart som vi har. Det er det allervigtigste og så går det nok alligevel, det hele. Specielt med mit enestående og unikke jeg-ser-ikke-snavs-blik. Den slags er praktisk og spørgsmålet er, om jeg ikke kunne blive rig på at lære andre at anvende det også…

Nå men altså, vi kom jo fra, at der kun er…

1 måned til juleaften!