Norsk fristelse…

Uhhhh… hvor jeg dog elsker at slå et smut indenfor hos hende her, for der er sjældent nogen, som i den grad får mig til at længes efter vintervejr. Hendes beretning om en stille aftentur på sparkstøttingen kildrer mine romantiske forestillinger om sne, der fnuglet lægger sig dæmpende omkring mig, mens jeg stille får tid til at tænke store tanker.

Jeg ser gamle smukke træhuse. Jeg ser snefnug på størrelse med en barnehånd. Jeg ser røde kinder, vanter og kælketure så lange, som somrene for længe siden. Jeg ser mig samle familien og fragte dem til Norge, hvor vi holder den smukkeste jul i en rigtig bjælkehytte med udsigt til fjeld og fjord. Jeg ser os pynte juletræet, lægge gaverne under det og begynde at forberede julemiddagen. Det er her, det går galt…

Jeg hører pludselig “pinnekjøtt” og tænker hvad i alverden er det? Mon det er noget der smager en dansk gane. Jeg er frygteligt meget i tvivl, men det er traditionel julemad deroppe, tror jeg nok…
Jeg tænker, at nordmændene er rare (mærkelige i den norske betydning, som er valgt her), for de vælger ganske og aldeles frivilligt, at spise “rakfisk”, som er rådne fisk, som efter sigende absolut ikke lugter godt, men med entusiasme og barnesko trådt i Norge, helt sikkert lugter og smager af norsk jul…

Til gengæld er der én formildende omstændighed ved en traditionel norsk jul. De spiser nemlig også ris-a-la-mande juleaften selvom de kalder desserten for riskrem. Nogle af dem gør i hvert fald…

Jeg påregner at lucie korrigerer mig, hvis jeg tager helt og aldeles fejl eller på anden vis fortæller usandheder ovenfor ;-)