På trods af arbejde lørdag aften er denne weekend foreløbig en af dem, som i sidste ende giver overskud til endnu en arbejdsuge. Jeg har nået meget og dagen er endnu ikke forbi, så der er håb om, at jeg når endnu mere.
Lige nu er der sat 2 brød i ovnen. Inden da er der bagt 16 madboller og 2 store rugbrød, som står til afkøling, så næste uge klarer vi den vist på brødfronten.
Min svoger har været på besøg. Det er lang tid siden vi sidst har set ham, så der var meget at indhente og det har været rigtigt dejligt. Vi har hygget os med god mad og masser af snak. Kaffe har der været rigeligt af og historier og dette eller hint er flydt til underholdning for os alle. Han er afleveret på banegården lige over middag, så han sidder og hygger sig på toget et sted mellem fyn og sjælland lige nu. Jeg håber han kommer godt hjem.
Mine planer om at komme en tur i skoven er glippet. Der er ingen som gider med, så det endte op med, at jeg i stedet besluttede mig for at få bagt lidt. Der kommer jo endnu en weekend, hvor jeg kan få stillet mit behov for mos, kogler og andet godt til diverse dekorative plager til matriklens massivt værste ???duller???-måned.
Ja, det er mandens betegnelse for december, som altid ender i en overflod af æbler, røde sløjfer, stearin og gran, men vil han undvære det? Nej, det vil han jo ikke, men måske er man mindre mand, hvis man ikke lige brummer lidt i forbindelse med den feminine del af befolkningens trang til sløjfer og bånd. Jeg har en teori om, at det er sådan det hænger sammen.
Strikketøjet er forlængst fundet frem og der produceres i lind strøm. Der er sikkert modtagere, som vil mene, at det er hævn for et eller andet, når de pakker julegaven op, men jeg kan forsikre om, at det ikke er tilfældet. Det er bare mig, som er håbløs.
Strikkepindene skal gløde i aften, når jeg har tænkt mig at se Chocolat mens jeg nyder en kop kaffe, stilheden (børnene er blevet stille, fordi jeg siger det!) og et stykke god chokoladekage.
Sneen vil dale ned fra den novembersorte himmel og jeg vil sidde indenfor i varmen og kigge ud på snefnuggene, der danser i skæret fra de ufatteligt mange lanterner jeg er i stand til at få plads til ude på havebordet, i se-højde udenfor vinduet. Det skal blive ganske og aldeles dejligt…
Alt i alt en vidunderlig weekend. Tak for den!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.