De sidste dage er tilbragt i skandinavisk selskab, hvilket gør trætheden overvældende og ikke bare almindeligt overkommelig. Jeg bruger konstant ekstra ressourcer på at huske hvad et fylke er, hvordan tegnet for Tromsø ser ud o.s.v. Alligevel vil jeg ikke undvære disse perioder med tolkning på fremmedsprog, fordi det netop er en udfordring og fordi det kræver en ekstra portion hjernevindinger, som så godtnok viser sig, at være næsten umulige at finde sidst på en lang dag. Heldigvis er det tilladt at grine med hinanden, når tingene kokser og en stemmetolkning ender i det rene vås…
Netop hjemkommet kan jeg så konstatere, at det snart bliver nødvendigt at anmelde yngste til en eller anden form for myndighed. Hun er fortsat iklædt denne uges pyjamas og er ikke set i andet denne uge, hvorfor der snart er basis for skurebørste og knofedt. Hun nægter pure, at der er anden beklædning, som på samme måde vil kunne tilføre hende velbehag. Jeg tvivler fortsat.
Jeg opgiver stille at diskutere det formålstjenstlige i et bad og beslutter i stedet, at det er langt mere konstruktivt, at smide pyjamas’en ud i et uopmærksomt øjeblik, så det er foreløbig planen.
For nærværende kræver sofaen min opmærksomhed, så det skal den få…
4 kommentarer
Anja
13. november 2004 at 18:56De bliver i hvert fald ret flotte – den du har pt. minder mig om.. jeg siger det ikke.. jo.. okay… t?set?s.. en skjorte jeg EN GANG havde! :-D
Hvilket v?rkt?j bruger du til at lave baggrunde med??
Liselotte
13. november 2004 at 00:46Ja, jeg har v?ret deromkring de sidste to dage Lucie. Ikke fysisk, men der er blevet snakket en del om dit “lokalomr?de”… :-)
Baggrundene laver jeg selv og skifter ud efter hum?r :-)
lucie
12. november 2004 at 22:14hvor finner du alle de forskjellige bakgrunnene? ligger de som alternativer i din blogghost eller ligger de p? andre sider?
lucie
12. november 2004 at 22:13tegnspr?k skulle v?rt internasjonalt; det ville gj?re det hele enklere. Vi kunne alle l?re det og samtale med hele verden. Jeg ser du beveger deg nordover der amt er fylker og Troms? er Nord-Norges st?rste by, eller er det Bod?? det m? jeg lige sjekke.