Superdag…

Det bli’r en superdag i dag. Jeg kan mærke det…

Solen skinner udenfor. Himlen er blå, træerne i haven rækker ud efter det meste af farvepaletten. Solsortene tripper rundt i min blomsterkasse lige udenfor vinduet og jeg tænker, at de skal have lidt godt at spise om lidt.

Morgenens første opringning bekræfter min fornemmelse. En kollega er blevet fastansat. Det glæder mig usigeligt. Både på hendes vegne, for det har været usikkert længe, men også på egne vegne, for jeg er så glad for hende. Udsigten til at skulle undvære hende, har været meget trist og jeg har håbet på denne besked i lang tid nu. Hun er en fantastisk dejlig pige, så dagen får en ekstra vitaminindsprøjtning med udsigten til at skulle dele arbejdsplads med hende på permanent basis.

Ældste er i aflastning. Det betyder, at denne morgen har været helt min egen. Der har ikke været behov for forældreassistance, så opvågning er foregået i roligt og velovervejet tempo og med ro til ikke at gide stå op.

Resten af dagen inkluderer en lille smule arbejde, en enkelt time i eftermiddag, og herefter udsigt til igen at kunne disponere egenhændigt over det meste af resten af denne skønne dag. Den kunne inkludere lidt hyggestrikning oppe foran tv’et eller måske en impulsiv smuttur ud til Poulstrup Sø med hund, mand og yngste.
Den kunne såmænd også ende med at blive en vaskeægte doven dag, hvor jeg ikke foretager mig ret meget andet end det der lige falder mig ind. Jeg bestemmer i hvert fald selv. Ingenting sætter dagsordenen i dag og det gør også dagen til en fantastisk dag. Friheden til at følge egne behov.

Det er stort… og godt :-)